Med en skizotypi-diagnose og flere år på kontanthjælp frygtede 33-årige Julian Dahl, at han aldrig ville få fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag er han økonomisk rådgiver i Gladsaxe Kommune takket være et specialiseret forløb hos Fonden Incita.

Af: Nadia Maja Bech
Foto: Jakob Møller

For få år siden tvivlede Julian Dahl på, om han nogensinde ville få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Han havde gennemført en professionsbachelor i offentlig administration, men samtidig gjorde hans skizotypi-diagnose det svært at passe ind i jobcenterets standardiserede tilbud.

Resultatet blev flere år på kontanthjælp, et mislykket praktikforløb og en voksende følelse af mindreværd.

Men så fik han kontakt til Incita; en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet gennem specialiserede indsatser, og det blev et vendepunkt for ham.

Incita skræddersyede et forløb, der gav Julian den støtte, han havde brug for, gav ham en bedre forståelse af sin sygdom og rustede ham til arbejdslivet. I dag har han erstattet tilværelsen på kontanthjælp med en fuldtidsstilling som økonomisk rådgiver i Gladsaxe Kommune.

”Hos Incita blev jeg mødt af nogen, som var klar til at gøre en forskel for mig. De lyttede, tog højde for mine udfordringer, og de troede på mig. Det gav mig troen på mig selv. Uden forløbet hos Incita tror jeg desværre, at jeg var endt på førtidspension,” siger han.

”Jeg kom i praktik og havde samtidig ugentlige samtaler med min psykolog og sagsbehandler. De hjalp mig med at tale nogle af de ting igennem, som jeg oplevede i praktikforløbet. Det gav mig en kæmpestor tryghed og hjalp mig til at navigere i mine tanker.”

Mod på nye udfordringer
Incita har arbejdet med at integrere mennesker med udfordringer som psykiske lidelser, handicap og sociale udfordringer på arbejdsmarkedet i mere end 50 år. Forløbene bygger på specialiserede, tværfaglige og individuelt tilrettelagte indsatser.

Fonden dokumenterer og måler på samtlige indsatser – blandt andet på tilfredshed, trivsel og progression – om der ses en positiv eller negativ udvikling hos borgeren. Derudover måles der på effekt af forløb. Så når et forløb er afsluttet, registreres den såkaldte slutstatus – om kandidaten er kommet i job, i uddannelse eller er blevet ansat i fleksjob.

Gennem Incita fik Julian skræddersyet et 24-ugers forløb bestående af en tværfaglig indsats, et virksomhedssamarbejde og en individualiseret indsats. Han modtog ugentlig hjælp fra både psykolog, socialrådgiver og virksomhedskonsulent til blandt andet at mestre sine psykiske udfordringer til at kunne indgå på arbejdsmarkedet.

Samtidig fik han hjælp til at finde praktikpladsen hos Gladsaxe Kommune, hvor han startede på 20 timer ugentligt. Det blev senere til et barselsvikariat og i dag en fastansættelse på 37 timer.

”Incita hjalp mig med at finde en indgangsvinkel til arbejdsmarkedet, som tog højde for mine udfordringer. De gav mig mulighed for at udfolde mig, men under nogle rammer, hvor jeg kunne føle mig tryg,” siger han.

Hjælpen fra Incita betyder, at Julian i dag har fået mod på at udfordre sig selv og kaste sig ud i nye ting. Og dét uden hjælp, for i dag er Julian helt ude af sit forløb.

”Min arbejdsplads giver mig masser af muligheder for at udfolde mig og lære nye ting. Jeg får hele tiden kastet nye opgaver over på mig, fordi jeg synes, at det er sjovt. Det havde været meget grænseoverskridende for mig før forløbet hos Incita,” siger han.

Julians forløb hos Incita er altså et eksempel på, at det bærer frugt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, når specialiserede aktører hjælper mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet i job.

Mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet betaler prisen
I 2025 præsenterede regeringen en ny beskæftigelsesreform, som forventes at træde fuldt i kraft i løbet af 2027.

Reformen fjerner tung administration og bureaukrati i kommunernes beskæftigelsesindsats, og det giver mulighed for, at kommunerne kan tilrettelægge mere fleksible forløb, blandt andet for mennesker længst væk fra arbejdsmarkedet.

Samtidig er der dog også risiko for, at kommunerne nedprioriterer de indsatser, som ellers har en dokumenteret effekt, men hvor resultaterne først viser sig på længere sigt, og det vækker stor bekymring hos Christina Grøntved, der er adm. direktør i Incita.

For den milliardbesparelse, der ligger i kommunen, betyder, at Incita i dag mærker en reduktion på sine store rammeaftaler, og det vil potentielt medføre betydelige konsekvenser for borgere i udsathed og på sigt også kommunens budgetter, mener hun.

”Jeg synes, at reformen er problematisk. Det er godt, at der bliver ryddet op og forenklet i lovgivningen. Til gengæld har jeg en stor bekymring for, at det bliver de mest udsatte borgere, der kommer til at betale prisen. Jeg frygter, at flere bliver parkeret på offentlig forsørgelse, og det vil have store samfundsmæssige konsekvenser,” siger hun.

“Jeg deler den bekymring, som er fremsendt af både KL og det Økonomiske Råd, nemlig at milliardbesparelsen vil føre til en mindre effektiv beskæftigelsesindsats og en stigning i den strukturelle ledighed, og dermed vil reformen have en negativ nettoeffekt for samfundsøkonomien.”

Og reformen kan ikke kun få konsekvenser for borgere i Incitas forløb, understreger Christina Grøntved og henviser til undersøgelser fra STAR – Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

”Undersøgelser fra STAR viser, at den faktor, der har størst betydning for, om et ungt menneske kommer i job, er, om forældrene har et job. Det smitter at være på kontanthjælp og førtidspension,” siger hun og tilføjer:

”Så reformen kan både få store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, og derfor håber jeg, at kommunerne fortsat vil gøre brug af de specialiserede indsatser, der dokumenteret hjælper mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Hvis de forsvinder, risikerer vi at svigte netop de borgere, der har allermest brug for hjælp.”