Gemt

Tysk erhvervstillid falder til det laveste niveau siden coronakrisen

25. januar 2024

Tallene er lavere end ventet og det er dårligt nyt for de danske eksportvirksomheder. Rammes Tyskland af en længerevarende vækstkrise, kan det få konsekvenser for dansk økonomi. Tore Stramer forklarer hvorfor her:

Netop offentliggjorte tal fra Tyskland viser, at IFO-indekset faldt til 85,2 i januar. Det er lavere end ventet og tilmed det laveste niveau maj 2020, hvor coronakrisen lå som en tung dyne over den tyske økonomi.

Dagens overraskende svage tyske erhvervstillid er desværre en større streg i regningen, der indikerer, at aktiviteten i den tyske økonomi er på vej yderligere ned. Dagens tal giver bestemt ikke begrundet håb om, at den tyske økonomi er ved at genfinde vækstmelodien efter et 2023 med negativ økonomisk vækst.

Bider det nuværende sortsyn sig fast i den tyske økonomi, så er det desværre et varsel om at der venter fortsat negativ økonomisk vækst i den tyske økonomi i år. Det er bestemt ikke godt nyt for de danske eksportvirksomheder. Tyskland er vores andet største eksportmarked og den danske eksport til Tyskland udgjorde hele 171 mia. kr. sidste år. Det er en eksport, der understøttet ca. 90.000 danske jobs.

Bliver Tyskland ramt af en længerevarende vækstkrise, så vil det desværre ramme dansk økonomi i form af lavere eksport og jobtab.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil