Afgiften er fra 1930 og skaber unødvendigt bureaukrati: Derfor skal den afskaffes
Kaffeafgiften blev indført i Danmark i 1930 som en beskatning af luksusvarer. I dag er kaffe allemandseje, men alligevel fastholdes afgiften. Det skaber unødig administration og omkostninger for borgere og virksomheder.
Danmark er et af meget få lande i verden som har en særskilt afgift på kaffe og kaffeprodukter. Samlet set bidrager afgiften med et stabilt, men beskedent provenu til statskassen. Til gengæld medfører den administrative meromkostninger for hundredvis af virksomheder, samt beskæftiger en håndfuld embedsfolk alene med administration, opkrævning og kontrol. Dansk Erhverv har længe været fortaler for at afskaffe og sanere i de mange punktafgifter, der øger forbrugerpriserne samt de administrative omkostninger for virksomhederne.
”Der er tale om en afgift med faldende betydning for statskassen. I 2022 var det kun 2 promille af statens indtægter der kom fra kaffeafgiften. Dog hører vi fra virksomhederne der arbejder med kaffeprodukter, at administrationen af afgiften fjerner ressourcer fra deres kerneopgaver, samt ikke mindst er besværlig for eksportører der skal anmode om refusion. Der er med andre ord brug for at politikerne fjerner denne særegne afgift ved lejlighed.” siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef ved Dansk Erhverv.
Ifølge Skatteministeriet er ca. 350 virksomheder registeret som betalere af kaffeafgift. De administrative omkostninger for virksomhederne er estimeret til minimum 1 mio. kr. mens staten har brug for omkring 5 fuldtidsmedarbejdere for at håndtere kaffeafgiften.
”Der er mangel på arbejdskraft både i det private og det offentlige. Derfor handler det også om at bruge medarbejderressourcerne mest effektivt. I stedet for at have folk ansat til at kontrollere og administrere småafgifter som kaffeafgiften, burde de ressourcer bruges på andre og vigtigere opgaver.” tilføjer Carl Andersen, skattepolitisk konsulent.
Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folk i verden med et gennemsnitligt forbrug på 6,6 kg kaffe pr. indbygger årligt,hvilket er meget stabilt. Hvis man afskaffede kaffeafgiften, ville det koste 2-300 mio. kr. og ifølge Skatteministeriet øge det strukturelle udbud af arbejdskraft med 20 personer til gavn for dansk erhvervsliv samt øge den samlede velstand målt på BNP med 150 mio. kr.
Ligeledes ville en gennemsnitlig dansk husholdning spare 70 kr. årligt i afgiftsbetaling og dertil kommer at virksomheder, som normalvis stiller fri kaffe til rådighed for deres medarbejdere, vil opleve reducerede omkostninger
Dansk Erhverv mener, at kaffeafgiften bør fjernes i forbindelse med, at man generelt ser på en sanering af afgiftsområdet. Læs mere i analysen nederst på siden ⇓
Satser for kaffeafgift
Satserne for kaffeafgift afhænger af typen af kaffe (2024).
- Rå kaffe: 6,39 kr./kg.
- Brændt kaffe: 7,67 kr./kg.
- Kaffeekstrakt: 16,61 kr./kg.
- Kaffeerstatning: 0 kr./kg.
Mindre bøvl - mere vækst: Sådan rammer regler og byrder danske virksomheder
Champagnekassen om emballageafgift: ”Den er kompliceret, uoverskuelig og alt, alt for dyr”
Dinna og Michael Arbo har brugt timevis på at forstå emballageafgiften og investeret massivt i nye systemer til at håndtere den. Nu bliver de også omfattet af udvidet producentsansvar for emballage. Derfor kommer de med et opråb til politikerne: Gør producentansvaret nemmere og billigere at håndtere.
Ismageriets indehaver: Forældet isafgift er umulig at administrere
Kim Simonsen fra Ismageriet kæmper med en afgiftsordning, der ikke passer til moderne isproduktion. Resultatet er, at virksomheden dagligt betaler en afgift, de formentlig ikke burde betale fuldt ud.
Vinfirma drukner i bøvlet afgift på bobler: Nu kommer direktør med klar opfordring til politikerne
Hos Phillipson Wine bruger de store summer og masser af tid på at håndtere en særlig tillægsafgift på mousserende vin – en afgift, som hverken giver mening for sundhed, miljø eller forbrugere. Direktør Jens Christian Milo efterlyser politisk handling: Fjern afgifter, der ikke kan forklares eller forsvares.
Bagermester om chokoladeafgift: ”Den er ikke bare gakket – den er tåbelig!”
John Jønsson har haft sit eget bageri gennem 25 år, men han har stadig svært ved at gennemskue reglerne omkring den over 100 år gamle chokoladeafgift. Nu opfordrer han til at fjerne eller forsimple den.
Frellsen-direktør om kaffeafgiften: ”Den tjener ikke længere noget tydeligt formål”
Frellsen bruger hvert år millioner på meningsløse afgifter og massevis af arbejdstimer på at administrere dem – kaffeafgiften er bare ét eksempel. Et historisk levn uden logisk begrundelse, som belaster både virksomheder og forbrugere unødigt. Det mener direktør Peter Frellsen.
Peter Beier: Sænk eller fjern chokoladeafgiften
I 40 år har Peter Beier lavet chokolade. Men han ønsker ikke, at hans sønner skal overtage forretningen. Hvorfor? Fordi branchen er blevet så hårdt afgiftsbelagt, at han ikke ønsker, at hans sønner går samme vej.
Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
Månedens byrde-buster er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Regeringen har sammen med LA, K, DF og RV indgået en bred aftale om det, der med rette kaldes Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet. Det er en kæmpe afbureaukratiseringsøvelse, hvor der bliver ryddet op i proceskrav og antallet af administrative ansatte reduceres betydeligt.
Bo Friborg havde udsigt til en bøde på 50.000 kroner for to manglende energi-klistermærker: ”Jeg savner vejledning frem for bøder”
Ejer af El-Salg Tørring TV og Hvidevarecenter Bo Friborg risikerede en bøde på 50.000 kroner, da to fjernsyn i hans butik manglede energimærker. Bøden blev med hjælp fra Dansk Erhverv nedsat, men Bo Friborg og Dansk Erhverv kritiserer forløbet og efterlyser vejledning frem for straf fra myndighederne.
Månedens ByrdeBuster-kop går til fødevareminister Jacob Jensen
I Dansk Erhverv vil vi gerne hylde de personer, der tager kampen op mod bøvlede og byrdefulde regler. Derfor uddeler vores chef for regelforenkling, Freja Brandhøj, hver måned ByrdeBuster-koppen til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at stoppe regeltsunamien. Første kop går til fødevareminister Jacob Jensen.
Ostebørsen: Fødevaretilsyn er helt ude af kontrol
På halvandet år har Ostebørsen haft 14 tilsyn og kontrolbesøg. Men Fødevarestyrelsen har aldrig fundet fejl, som har med fødevaresikkerhed, hygiejne eller fødevarekvalitet at gøre. Nu opfordrer direktøren til, at myndighederne laver mere ensartede rammer for tilsynene.
Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop
Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.
Hoteldirektør med klar opfordring: Afskaf kontantpligten
Arthur Hotels bruger 60.000 kroner om året på at tage imod kontanter, de helst var helt fri for. Det frustrerer hoteldirektør Kirsten Brøchner, som hellere ville bruge pengene på at udvikle forretningen. Derfor opfordrer hun nu til, at kontantpligten bliver afskaffet.
Galleriejer: Vi drukner i regler, der ikke gør en reel forskel
Regler og byrder dræner de danske gallerier. Sådan lyder det fra galleriejer Nils Stærk, som har brugt hundredvis af timer på at leve op til hvidvaskreglerne.
Coop-chef: ”Afskaf emballageafgiften – har stort set identisk formål som det udvidede producentansvar”
Fra 2025 skal danske virksomheder navigere i nye krav som følge af engangsplastdirektivet og et udvidet procentansvar på emballage. Men ifølge emballagechef hos Coop Thomas Roland har dele af producentansvaret samme formål som den eksisterende emballageafgift. Derfor har han et ønske til politikerne: Slå dem sammen.
Direktør ønsker EU-regler om tidsregistrering tilbagerullet: ”De bringer nul værdi for os"
Reglerne om arbejdstidsregistrering bør tilbagerulles. Det mener adm. direktør i Indeks Retail, Marianne Lyngby Pedersen. For reglerne er endnu en administrativ byrde, som tager tid fra medarbejdernes kerneopgaver.
Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler
Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.
EU bremser Lines revolution
… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.
Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet
Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.
“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“
Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther