Klimamærket kommer på fødevarerne i 2025

65 procent af danskerne synes, det er svært at gennemskue miljø- og klimapåvirkningen af de varer, de køber. Derfor hilser Dansk Erhverv det kommende klimamærke for fødevarer velkommen og arbejder på, at det hurtigst muligt kommer ud i detailhandlen.

Et klimamærke på fødevarerne har været længe ventet for mange virksomheder. Ifølge Fødevareministeren er det fortsat planen, at implementeringen af klimamærket vil ske i løbet af 2025. Det er ingen hemmelighed, at Dansk Erhverv gerne så en langt hurtigere implementering. For både forbrugere og handelsvirksomheder ser frem til at tage Klimamærket på fødevarer i brug. Derfor gør Dansk Erhverv alt, hvad vi kan, for at skynde på processen og sikre, at tidsplanen ikke skrider.

I den sammenhæng er det positivt, at der er fremdrift i arbejdet med klimamærket. Dansk Erhverv var repræsenteret i den arbejdsgruppe, der sidste år afleverede sine anbefalinger til det kommende klimamærke til Fødevareministeren. Siden er myndighedernes arbejde med den konkrete udvikling af klimamærket gået i gang, herunder bl.a. udvælgelsen af hvilke ca. 500 fødevarer, som skal omfattes af klimamærket i første omgang.

Forbrugerne vil genre have handle grønt, men mangler viden
I Dansk Erhverv mener vi, at der er stort potentiale for at skabe et grønnere fødevarebrug, hvis det bliver gjort mere gennemskueligt for forbrugeren, hvordan de vælger de klimavenlige fødevarer. For eksempel viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet (AU), at danskerne ikke kender deres klimavenlige fødevarer. Det er samme konklusion, vi når frem til i Dansk Erhverv, når vi spørger i befolkningsundersøgelser. Den seneste viste os nemlig, at 65 pct. af danskerne synes, det er svært at gennemskue miljø- og klimapåvirkningen af de varer, de køber. Så selvom mange danske forbrugere har et ønske om at handle mere klimavenligt, så er de ikke altid i stand til det.
 
Undersøgelsen fra AU viser også, at de fødevarer, som danskerne er bedst til at placere rigtigt i forhold til klimabelastningen, er de fødevarer, der befinder sig i hver sin ende af skalaen – dvs. mange forstår at oksekød har en høj klimabelastning, mens danske æbler har en lav. Derimod har danskerne svært ved at placere en lang række fødevarer, som befinder sig et sted derimellem.
 
Derudover viser undersøgelsen også, at danskerne netop i forhold til kød har ændret deres forbrug. Der er nemlig en stigning i antallet af danskere, der har kødfrie dage, selvom de ellers betragter sig selv som kødspisere.

I Dansk Erhverv tør vi godt drage den konklusion, at jo mere oplysning og kendskab til klimabelastningen af de varer, vi forbruger, jo bedre forudsætninger er der skabt for, at forbrugerne reelt kan omlægge deres forbrug i en mere klimavenlig retning. Så meget desto vigtigere er det, at Klimamærket implementeres så hurtigt som muligt.