Dansk Erhverv advarer: En bombe under virksomhedernes retssikkerhed

Nyt forslag fra regeringen skal gøre det muligt at pålægge den tabende part i en sag ved Klagenævnet for Udbud at betale en afgift for nævnets administration af sagen. Formålet er at reducere antallet af klager. Dansk Erhverv finder det paradoksalt når antallet af klager ikke har været lavere siden 2008. Forslaget er snarere en trussel mod virksomhedernes retssikkerhed.

Der skal indføres en hjemmel i lov om Klagenævnet for Udbud, der gør det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at den tabende part i en sag ved Klagenævnet for Udbud skal kunne pålægges at betale en afgift for nævnets administration af sagen. Det fremgår af et lovforslag om opgavebortfald fra Erhvervsministeriet som er sendt i høring i forlængelse af finanslovsforslaget for 2025. Dansk Erhverv er uforstående overfor forslaget som kommer i kølvandet på det laveste antal klagesager siden 2008.

Det fremgår af lovforslaget, at formålet er at reducere antallet af klager til Klagenævnet for Udbud, særligt klager, hvor det på baggrund af praksis og lovgivningen må være klart for klager, at de ikke kan forventes at få medhold. Det til trods for at Klagenævnet for Udbuds egen årsberetning viser, at der i 2023 var det laveste antal klagesager siden 2008 nemlig 72 klagesager, og af dem blev kun 40 klagesager afgjort i realitet. Det er mindre end én sag om ugen.

Sammenholdt med, at der årligt er mere end 2000 udbud i Danmark dvs. mere end 40 udbud om ugen virker dette ikke voldsomt, og man fristes til at spørge, hvad regeringen anser som værende et passende antal klager? Det kan vel næppe være i nogens interesse, hvis der slet ingen klager er. Klager tjener nemlig et vigtigt formål med at skabe klarhed om fortolkning af lovgivningen.

Dansk Erhverv peger yderligere på, at der i forslaget er en uheldig implicit antydning af, at man klager bare for at klage. Noget der ikke gavner udbudskulturen. At klage er forbundet med mange overvejelser for tilbudsgivere. Det er ressourcekrævende og dyrt at klage, da der med en klage både kommer udgifter til rådgivere et gebyr på 10.000kr. eller 20.000kr., som klageren, selv hvis klagenævnet måtte give medhold i klagen, ikke i fuldt omfang får dækning for af modparten.

Samfundet og SMV'erne betaler prisen for svækket konkurrence
Vedtages forslaget vil det uden tvivl reducere antallet af klager, men er det værd at ofre virksomhedernes retssikkerhed for at reducere et allerede lavt antal klager? Nej. Men det er ikke bare virksomhederne som betaler prisen, hvis forslaget vedtages. Det gør samfundet også.

At begrænse klageadgangen ved at pålægge den tabende part betaling af sagsomkostninger og dermed svække virksomhedernes retssikkerhed vil gøre det mindre attraktivt at være tilbudsgiver i Danmark og flere vil formentlig fravælge at byde på offentlige opgaver. Dermed forstærkes en eksisterende tendens til svækket konkurrence om offentlige opgaver og dermed sikkerheden for at det offentlige får mest for pengene.