Hele Danmark Øver: Alle danske virksomheder rammes af cyberangreb i oktober – hvis de vil
Med initiativet Hele Danmark Øver får danske virksomheder mulighed for at opleve, hvordan det er at blive udsat for et cyberangreb. Det giver erfaring og viden, der kan være guld værd, når angrebet sker. Læs med og se, hvor du kan deltage.
Hvad sker der helt lavpraktisk, når man bliver ramt af et cyberangreb, og hvordan håndterer man det?
Det er – heldigvis – stadig ikke alle danske virksomheder, der ved det.
I hele oktober måned får de dog mulighed for at mærke det på egen krop. Vel at mærke uden at udsætte forretningen for fare.
National cyberberedskabsøvelse
Her afholder Dansk Erhverv i samarbejde med en lang række organisationer og virksomheder cyberberedskabsøvelsen, Hele Danmark Øver.
Der bliver afholdt 20 gratis events landet over, hvor I som deltagere får mulighed for i realtid at prøve, hvordan det er at blive udsat for at hackerangreb.
I lærer, hvordan et hackerangreb kan finde sted, ser konsekvenserne af forskellige beslutninger, der skal træffes under pres, og vil blive bedre forberedt på at håndtere en reel krise.
Øvelsen er velegnet til alle, der beskæftiger sig med kriseberedskab i deres virksomhed, og/eller som ønsker mere viden om, hvordan især en cyberhændelse kan udspille sig.
”Cybertruslen er stigende i Danmark, og der er desværre talrige eksempler på, at det kan have store konsekvenser at blive ramt. Ved at forebygge og forberede sig, så kan man mindske risikoen for både angreb og alvorlige følger. Det får man mulighed for via Hele Danmark Øver, og derfor bakker vi op om projektet og opfordrer alle interesserede til at deltage,” siger Joen Magieres, som er politisk konsulent i Dansk Erhverv med fokus på cybersikkerhed.
”Hvis du er heldig, så har du ”bare” brugt tre timer på at blive klogere, men hvis din virksomhed rammes af et angreb, så kan erfaringerne fra Hele Danmark Øver gøre en kæmpe forskel,” uddyber han.
Du kan læse mere om Hele Danmark Øver og finde events nær dig via linket.
Læs mere om Hele Danmark Øver
Via linket her kan du finde information om Hele Danmark Øver. Du kan også se, hvor de forskellige events bliver afholdt.

Kathrine Forsberg, Atea: ”Vi skal opdage hullerne, før hackerne gør det”
Danske virksomheder kan ikke undgå cyberangreb, men de kan forberede sig ved at opruste på sikkerheden. Mød Kathrine Forsberg, som er topchef i it-giganten Atea, hvor den geopolitiske sikkerhed er blevet en del af hverdagen.

Nyhed
”Kan vi overhovedet betale i Bitcoins?!” Sådan reagerede bestyrelsen, da Innotech blev nedlagt af voldsomt hackerangreb
Hvad koster det os? Hvor meget har de ødelagt? Det var blot nogle af de spørgsmål, som bestyrelsen i virksomheden Innoctech skulle forholde sig til, da et massivt cyberangreb ramte virksomheden.
Kontakt

Digitalisering, Teknologi, Tele & Tværgående Koordination
Joen Magieres
Chefkonsulent