Stigende tariffer vækker bekymring hos Dansk Erhverv: Har Energinet tilstrækkeligt fokus på kerneopgaven?

Energinets seneste tarifstigninger, der bl.a. omfatter tilslutningsbidrag og balancetariffer, bremser udbredelsen af grøn energi i Danmark – det vækker bekymring hos Dansk Erhverv.

Den 12. september meldte Energinet en række markante tarifstigninger ud, hvor bl.a. tilslutningsbidraget stiger 60-70 pct., og balancetariffen næsten tredobles. Tiltagene er blot de seneste i rækken af nye omkostninger, som er forbundet med at sælge grøn energi i det danske elnet.

”Der er ikke en businesscase længere”
Tarifstigninger modarbejder kort sagt resultaterne ved forhandlingsbordet, når det drejer sig om at få mere grøn energi op i Danmark. Med de højere udgifter vil der ganske enkelt være færre nye projekter, som er rentable. For eksempel står det såkaldte stationsbidrag, en udgift, der betales pr. energiprojekt, til at stige fra 8,89 mio. kr. i dag til 18,2 mio. kr. i 2025 for de mindste projekter under 50 megawatt. En stigning på næsten 10 mio. kr. er næppe til interesse for hverken producenter eller investorer.

“En masse projekter af vedvarende energi på land bliver slagtet. Der er ikke en businesscase længere,” siger Ulrich Bang, Dansk Erhvervs underdirektør for klima, energi og miljø til Børsen i denne uge.

Behov for mere transparens on Energinets økonomi
Selvom Energinet uden tvivl står over for en stor opgave med at tilpasse elnettet til den voksende mængde grøn og variabel energi, er det uklart om tarifstigningernes niveau står mål med opgaven. Netop i en tid, hvor store investeringer venter, står det endnu mere centralt i første omgang at sikre sig, at Energinet drives optimalt og nettet udbygges så omkostningseffektivt som muligt. Til EnergiWatch udtrykker Ulrich Bang det: ”Vi har alle en interesse i, at Energinet kører sin økonomi så effektivt som muligt. Der er behov for mere transparens om Energinets økonomi for at vurdere, om de bruger elproducenter og forbrugernes penge på de rigtige ting."

Der skal forhandles de bedst mulige kontrakter, vendes hver investerings nødvendighed og køres den mest effektive drift i en tid, hvor udbygningen af elnettet kommer til at kræve massive investeringer. Ellers risikerer vi, at tarifferne løber løbsk, og producenterne ender med en unødig stor del af regningen.

Hvordan vi kan undgå de gentagne stigninger?
Det er på tide at åbne en samtale om, hvordan disse gentagne omkostningsstigninger kan undgås. I den forbindelse er der flere sider af sagen, der kan være relevante at se nærmere på. Er der først og fremmest andre, der kan løse opgaven bedre og billigere? Kan vi gennem større brug af batterier i Danmark undgå at bygge for meget net de forkerte steder?

Dertil bør det undersøges, om der pt. er tilstrækkelig transparens om Energinets økonomi. Hvis der i dag sættes gang i projekter og udviklingsopgaver, som ikke er kerneforretningen, skal det ikke desto mindre stadig betales af alle os, der bruger nettet.

Hos Dansk Erhverv opfordrer vi til et byrdestop for udviklere. Hvis der er behov for øgede tariffer, så må man se på, hvordan andre politisk pålagte omkostninger kan sænkes. Samtidigt må vi have en åben debat om, hvordan vi udbygger nettet mest omkostningseffektivt - så den grønne omstilling ikke bliver bremset.