GANNI tager endnu et stik i ballerina-battlen mod amerikansk gigant

GANNI har i Østre Landsret vundet ankesagen mod amerikanske Steve Madden i tvisten om designerskoen ”Buckle Ballerina”. Østre Landsret har givet GANNI medhold i, at Steve Maddens sko ”Grand Ave” krænker GANNI’s rettigheder.

GANNI har designet en sko kaldet "Buckle Ballerina," som blev lanceret i november 2021, og som siden er blevet en signaturstil for virksomheden. Skoen blev efterlignet af Steve Madden og solgt i hele verden –herunder på det danske marked - via nettet.

GANNI anlagde i 2024 sag an mod Steve Madden, hvor GANNI påstod, at Steve Maddens sko, kaldet "Grand Ave" krænkede GANNIs rettigheder, da denne sko lignede Buckle Ballerina-skoen for meget.

GANNI fik medhold i Sø- og Handelsretten om, at skoen beskyttes efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, og retten nedlagde derfor forbud mod, at Steve Madden markedsfører, sælger, importerer og eksporterer Grand Ave-skoen i Danmark. Steve Madden ankede sagen, men Østre Landsret har nu den 17. marts 2025 stadfæstet afgørelsen.

Buckle Ballerina er beskyttet efter ophavsretsloven og markedsføringsloven
Landsretten lagde til grund, at selvom Buckle Ballerina indeholder flere delelementer fra tidligere design, herunder tidligere GANNI-skodesign, så er skoen stadig udtryk for en kreativ og selvstændig skabende indsats fra designerens side af (en ”intellektuel frembringelse”), og derfor beskyttes skoen efter ophavsretsloven som brugskunst. Da skoen samtidigt har opnået en fremtrædende markedsposition, fandt landsretten endvidere, at Buckle Ballerina tillige er beskyttet i medfør af markedsføringsloven.

Afgørelsen medfører, at Grand Ave udgør en krænkelse af Buckle Ballerina, hvorfor Steve Madden ikke må markedsføre, sælge, importere og eksportere skoen til det danske marked. Steve Madden skal samtidigt betale 250.000 kr. til GANNI i sagsomkostninger. Dommen kan findes her.

Nye tider for brugskunst, herunder modeartikler
Brugskunst, herunder modetøj, har tidligere haft svært ved at opnå beskyttelse. I 2002 afviste Højesteret eksempelvis at give beskyttelse til Nørgaards t-shirt ”no. 101”. Begrundelsen var her, at der bør stilles betydelige krav i henseende til originalitet og kunstnerisk indsats, før ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale for modeartikler.

EU-domstolen har efterfølgende afvist denne fremgangsmåde, idet EU-domstolen med den vigtige Cofemel-afgørelse fra 2019 (C-683/17) har afgjort, at det er i strid med EU-retten, hvis en national retsinstans stiller strengere krav til brugskunstgenstande end andre genstande for at være beskyttet efter ophavsretsloven. Man kan derfor ikke stille krav om en vis grad af æstetik eller kvalitet, og hvis skabelsen er udtryk for ”ophavsmandens intellektuelle frembringelse”, vil frembringelsen beskyttes efter ophavsretsloven.

I 2020 afviste Højesteret også, at Ilse Jacobsens gummistøvler, ”RUB 1” var beskyttet efter ophavsretsloven, og at den efter markedsføringsloven kun var beskyttet mod nærgående efterligninger. Begrundelsen var her, at Cofemel-afgørelsen herudover bør fortolkes sådan, at en vis grad af æstetik ikke pr. automatik kan medføre, at noget udgør et værk eller ”en intellektuel frembringelse”. Da RUB 1-gummistøvlen kombinerer eksisterende elementer (og tager inspiration fra eksisterende værker), opfylder støvlen derfor ikke kravet om originalitet, og beskyttes derfor ikke som brugskunst efter ophavsretsloven. Beskyttelse efter markedsføringsloven kan dog komme på tale, jf. ovenstående.

Østre Landsret henviste i GANNI-sagen konkret til Cofemel-afgørelsen, og afgjorde altså, at Buckle Ballerina beskyttes efter ophavsretsloven i overensstemmelse med skønsmændenes erklæringer om, at skoen udtrykker designerens frie og kreative valg.

Retsforfølgelse af forhandlere
Østre Landsret har samtidigt den 17. marts 2025 stadfæstet afgørelsen i tvisten mellem GANNI og en forhandler af Grand Ave, Lulus Fashion, hvor forhandleren fortsat forbydes at markedsføre, sælge, importere og eksportere Grand Ave-skoen i Danmark. GANNI fik dog ikke medhold i, at salget af Steve Maddens anden sko - ”Sandria Sandal” - krænker GANNI’s rettigheder, og retten nedlagde derfor ikke forbud over for salget af denne, da skoen ikke fremstår som en efterligning af Buckle Ballerina.

Sagen mod Lulus Fashion kan læses her.

Effekten af forbudssager
Danske og europæiske virksomheder oplever sommetider, at når de begynder at sælge deres produkter i USA, så bliver de kopieret. Efterfølgende begynder kopisterne ofte at sælge kopierne ind i EU. GANNI-sagen viser dog, at hvis der sælges online ind i EU/Danmark, så kan krænkelsen under visse omstændigheder standses ved en afgørelse om forbud ved danske domstole eller andre domstole i EU. En forbudssag er en midlertidig foranstaltning, hvorved en rettighedshaver hurtigere end ved en almindelig retssag kan få nedlagt et midlertidigt forbud over for en modpart, hvis rettighedshaveren kan sandsynliggøre, at der forelægger en krænkelse.

Krænkelsessager kan også behandles af Designnævnet Som et alternativ til domstolene kan krænkelsessager også behandles af Designnævnet, som har en række specialister til at afgøre en sag hurtigt og grundigt. Designnævnets afgørelser er dog ikke bindende, medmindre parterne forinden aftaler andet.

Kontakt Dansk Erhverv
Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til sagen, eller til ophavsret generelt.