Ny fortolkning af regler gør det lettere for detailhandlen at donere overskudsmad
Fødevareminister Jacob Jensen har gennemført en vigtig regelforenkling, der skal gøre det lettere for detailhandlen at donere overskudsmad og dermed bekæmpe madspild. En ændret fortolkning af den såkaldte 1/3-regel betyder, at bl.a. dagligvare- og specialbutikker fremover kan donere flere fødevarer til velgørende organisationer uden at blive mødt af unødige administrative barrierer.
Den nye fortolkning af reglerne træder i kraft med det samme og indebærer, at donation af overskudsfødevarer ikke længere tæller med i den del af butikkernes omsætning, der hidtil har været omfattet af 1/3-reglen. Dermed fjernes en central barriere, som Dansk Erhverv længe har efterlyst at få ændret.
Regelforenkling skal styrke kampen mod madspild
Hidtil har detailbutikker kun kunnet donere animalske fødevarer i et begrænset omfang, hvis de samtidig kunne dokumentere overholdelse af mængde- og afstandsgrænserne, som indgik i 1/3-reglen. Med den nye fortolkning bliver donation af overskudsfødevarer undtaget fra disse krav, uden at der gås på kompromis med fødevaresikkerheden.
Ændringen er en del af Fødevareministerens bredere indsats for at rydde op i regler, der står i vejen for en reduktion af madspild og en mere smidig drift for fødevarevirksomheder.
Betydning for virksomheder
For detailbutikker betyder ændringen:
- Ingen krav om at dokumentere mængde- og afstandsgrænser ved donationer.
- En enklere og mere fleksibel mulighed for at donere overskudsmad løbende.
- Fortsat krav om sporbarhed og øvrige fødevaresikkerhedsregler
Andre læser også
Kort & godt om ESG: Hvad betyder Omnibus for din virksomhed?
Vi har taget en snak om, hvad Omnibus for bæredygtighed er, og hvad det betyder for din virksomhed. Se med i videoen her.
Fødevarestyrelsens Rejsehold rydder nu op i ulovlig fødevarehandel på Facebook og i kiosker
Fødevarestyrelsens Rejsehold har gennemført 22 kontroller af ulovlig fødevarehandel på Facebook og afsløret både formodede hælervarer og ulovligt indførte varer. Samtidig deltager Rejseholdet i fælles kontrolaktioner med andre myndigheder for at bekæmpe ulovligheder i kiosker
Dansk Erhverv: Aftale om Omnibus 1 er en stor og vigtig byrdelettelse for dansk erhvervsliv
Den nye Omnibus 1-pakke er godt nyt for danske virksomheder, der kan se frem til byrdelettelser for seks milliarder kroner. Der er god grund til at rose det danske formandskab og EU for aftalen, men kampen for færre byrder og regler er først lige begyndt.
Bliv klogere
Indkøb fødevarer mere bæredygtigt og kommuniker troværdigt
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr0 kr.
Kontakt