Se billederne fra markeringen af FN’s Internationale Handicapdag
05. december 2025
Den 3. december markerede Dansk Erhverv i samarbejde med Danske Handicaporganisationer FN’s Internationale Handicapdag. Dagen samlede både virksomheder, eksperter, politikere og civilsamfund til en konference om, hvordan vi skaber et arbejdsmarked med plads til alle – og hvordan inklusion ikke blot bliver til sorte tal på bundlinjen, men i stedet en økonomisk styrke for danske virksomheder.

Dagen bød på mange gode og inspirerende oplæg, analyser, cases og debatter. Sammen satte vi fokus på vækstpotentialet i inklusion og de konkrete barrierer, der fortsat står i vejen for mennesker med handicap på det danske arbejdsmarked. aption
Se billederne fra dagen og læs opsamlingen af de centrale pointer og budskaber fra scenen herunder.
Hvad tager vi med fra dagen?
Dagen viste tydeligt, at virksomheder, forskning og civilsamfund peger i samme retning: Åbenhed, organisatorisk nysgerrighed, individuelle hensyn og specialiserede indsatser skaber både trivsel, øget beskæftigelse og værdi på bundlinjen.
Samtidig står det klart, at standardiserede systemer og one size fits all-løsninger ofte forhindrer mennesker med handicap eller særlige behov i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Skal vi lykkes, kræver det, at vi udvikler vores tilgang og tør være nysgerrige og lydhøre arbejdsgivere, der møder mennesket først og skaber arbejdspladser, der reelt tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og behov.



Kontakt