Lyt til podcasten E-handel indefra: Loyalitetspoint og kvalitetstjek har sikret Roccamore succes med recommerce
I Dansk Erhverv Digital Handels nye podcast fortæller stifter af Roccamore Frederikke Antoine Schmidt, hvordan virksomheden har fået succes med at sælge brugte designersko.
Kan recommerce bruges som en ekstra salgskanal, der både genererer nye kunder og øger loyaliteten uden at devaluere brandværdien og kannibalisere på nysalget?
Ja.
Sådan lyder det fra Frederikke Antoine Schmidt, som er stifter i skobrandet Roccamore, der under navnet ”ReLoved” har succes med at sælge brugte sko i premiumsegmentet.
I Dansk Erhverv Digital handels nye podcast forklarer Frederikke Antoine Schmidt og recommerce-ekspert Thomas Østergaard-Geisler, hvordan Roccamore har opnået succesen.
Du kan blandt blive klogere på, hvordan Roccamore gennem salget af ReLoved sko, formår at udvide sin målgruppe og øge loyaliteten uden at gå på kompromis med strategien om ikke at køre rabatkampagner.
Frederikke Antoine Schmidt og Thomas Østergaard-Geisler dykker også ned i, hvilke overvejelser virksomheder skal gøre sig, inden de kaster sig ud i recommerce.
Du kan blive meget klogere ved at lytte med via Spotify og Apple.
Andre læser også

Hver femte dansker køber brugte varer hos netbutikkerne – og de gør det særligt af én grund
Forventningen om at gøre en god handel og samtidig hjælpe kloden får flere danskere til at købe second-hand varer hos netbutikkerne. Det glæder Thomas Vangsgaard, som er adm. direktør i Spejder Sport, hvor salget af second-hand produkter giver mersalg, tiltrækker nye kunder og øger kundernes loyalitet.

Overvejer du recommerce? Her er fire ting, du skal vide
Spejder Sport gør det. Greenmind gør det. Modström gør det. Flere netbutikker er begyndt at sælge brugte varer. Det er godt for planeten, men hvad skal du være opmærksom på for at sikre, at det også giver mening for din forretning? Det kan E-handelsanalysen hjælpe dig med.
Kontakt


Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent