Serieiværksætter: Kvanteteknologi kan blive Danmarks næste væksteventyr, men det kræver kapital og en kulturændring

Danmark er verdensførende på forskning i kvanteteknologi, men halter bagefter, når forskningen skal gøres til forretning. Hvis det skal ændre sig, skal der ifølge serieiværksætter og ph.d. i kvantefysik Jonatan Kutchinsky skabes en stærkere iværksætterkultur og sikres flere investeringer.

Selv for eksperter er kvanteteknologi svært stof. Men én ting er til at forstå: Potentialet er enormt.

Med teknologien kan vi eksempelvis udvikle kvantecomputere, der på få minutter kan løse opgaver, som selv de mest avancerede supercomputere i dag vil bruge år på – hvis de ikke må opgive.

Kvantecomputere kan blandt andet accelerere udviklingen af nye energisystemer og revolutionere måden, vi udvikler og tester ny medicin. Teknologien rummer med andre ord potentialet til at blive en motor for vækst. Både for dem, der bruger kvantecomputerne, og dem, der leverer materiale og viden til at bygge dem.

Fra forskning til forretning
En rapport fra Teknologisk institut viser, at Danmark ligger i top tre, når det gælder antal forskningspublikationer om kvanteteknologi per indbygger. Det skyldes ikke mindst arven fra kvanteteknologiens bedstefar Niels Bohr og det fortsatte arbejde på Niels Bohr Instituttet, som blandt andet støttes Novo Nordisk Fonden.

Desværre viser rapporten også, at vi halter bagefter, når det handler om at omsætte forskning til forretning. Viden til virksomheder.

Danmark er blot nummer 14 på listen over lande med flest patenterede kvanteopfindelser, og der skabes også relativt få kvantevirksomheder i Danmark sammenlignet med andre lande.

Tallene understreger, at Danmark står over for udfordringen med at udnytte sin stærke talentbase og forskning til at skabe konkrete kommercielle succeser, siger Nikolaj Juncher Wædegaard, underdirektør i Dansk Erhverv:

“Hvis vi formår at opbygge et integreret kvanteøkosystem, hvor forskning, industri og start-ups arbejder tæt sammen, vil vi ikke blot kunne udvikle teknologien, men også omsætte den til nye produkter, tjenester og markeder.”

Skab en iværksætterkultur
Jonatan Kutchinsky er en af de relativt få, der har taget springet fra forskning til forretning. Han har en ph.d. i kvantefysik fra Niels Bohr Instituttet og stiftede sammen med tre andre fysikere i 2016 QDevil, der laver komponenter til kvantecomputere. Virksomheden blev i 2022 solgt til amerikansk-israelske Quantum Machines, hvor han i dag er en del af ledelsen.

Ideen om at gå fra forskning til forretning var dog ikke noget, der blev født på Niels Bohr Instituttet, fortæller han:

“Jeg har altid vidst, at jeg ville være iværksætter.”

Det er dog langt fra alle forskere, der tænker sådan, påpeger han. Og det er en udfordring, for vi har brug for, at flere omsætter deres viden til virksomheder.

Hvis det skal lykkes, skal vi have større fokus på at skabe en iværksætterkultur på vores uddannelsesinstitutioner. Det at gå fra forskning til forretning skal være en del af undervisningen – gerne ved hjælp af rollemodeller - så det bliver lettere for de studerende at se, hvordan de kan kommercialisere deres viden og forskning, forklarer Jonatan Kutchinsky.

”Jeg har selv talt med forskere, som har tanker om at blive iværksættere, men der mangler ofte viden om, hvordan det gøres. Eksempelvis om, hvordan man går til markedet og henvender sig til kunder. Det tror jeg, at vi forholdsvis let kan vise gennem undervisning og dermed hjælpe flere i gang.”

At sætte ”forretning” på skemaet vil også vise de studerende, at det faktisk er relativt let at komme i gang i Danmark, pointerer Jonatan Kutchinsky og henviser til, at han også har startet virksomheder i USA:

”Og det er altså væsentlig mere besværligt, selvom mange tror det modsatte. Det er ikke praktikken, men kulturen, der står i vejen herhjemme.”

Han understreger, at det øgede fokus på iværksætteriet ikke må ske på bekostning af vores stærke uddannelsesmiljø. Universiteternes vigtigste opgave er at uddanne dygtige mennesker. Adgangen til højtuddannet arbejdskraft gør det også attraktivt for virksomheder at flytte til Danmark, og store internationale virksomheder er med til at skabe et miljø, som start-ups kan udspringe af. 

”Det er ikke enten eller. Det er både og. Et stærkt uddannelsesmiljø kombineret med øget fokus på at styrke iværksætterkulturen.”

Fjern administrative byrder
En stærkere iværksætterkultur indebærer også at skabe gode forhold for dem, der tager springet. Iværksætteraftalen fra juni 2024 indeholder flere gode elementer, men der er også for særligt it-iværksættere et stort hår i suppen, pointerer Jonatan Kutchinsky.  

Reglerne for straksafskrivning af software er nemlig blevet ændret. Det betyder, at startups, som udvikler software, ikke længere kan trække udgifterne fra med det samme. I stedet skal de nu føre detaljeret regnskab over, hvor meget de bruger på softwareudvikling og gemme projektplaner, så de kan dokumentere over for Skat, hvornår projekterne er afsluttet. Først derefter kan de begynde at få fradrag for udgifterne – det kan tage år.

”Det giver både en tungere administrativ byrde og betyder, at start-ups risikerer at skulle betale skat af penge, de får ind, før de kan trække deres udgifter fra. Det er den helt forkerte vej at gå, og det bør ændres,” understreger Jonatan Kutchinsky.

Bedre adgang til risikovillig kapital
Kutchinsky peger også på en udfordring, der ikke handler om kultur. Manglende adgang til den kapital, som udvikling af kvanteteknologi kræver.

Selvom den danske stat har investeret 1 mia. kr. i udviklingen af dansk kvanteteknologi, er det småbeløb sammenlignet med internationale satsninger: Kina har investeret over 100 mia. kr., og både Tyskland og Storbritannien har satset over 20 mia. kr. hver.

“Det er let at rejse fem millioner kroner i Danmark, men næsten umuligt at finde de store beløb, som teknologien kræver,”

siger Jonatan Kutchinsky. Han erkender, at det er en svær nød at knække, fordi de store investeringer ofte er knyttet tæt sammen med store tech-virksomheder, og de har ofte hjemme i USA eller Kina:

“Men et vigtigt skridt er, at politikerne viser, at det her er et område, de vil prioritere. Det kan få flere investorer til at interessere sig for området. Og det er der brug for."

Styrk det europæiske samarbejde
Hvis Danmark vil være førende inden for kvanteteknologi, kan vi ikke stå alene, mener Jonatan Kutchinsky, der efterlyser et stærkere europæisk samarbejde på området. Uden en strategisk kvantesatsning i EU vil vi om få år stå i en situation, hvor de vigtigste kvanteteknologier bliver udviklet og kommercialiseret uden for Europa, mener han.

”Det handler ikke om at afskærme os fra verden, men om at sikre, at Europa ikke blot er en passiv tilskuer, mens andre lande sætter dagsordenen.”

I det arbejde er det centralt, at EU undgår unødig regulering af en branche, som stadig er ny og lille, pointerer han.

”Hvis der reguleres for meget, eller det eksempelvis tager mange måneder at opnå en eksporttilladelse, bliver start-ups kvalt.”

Fremtiden er lys
I begyndelsen af 2025 rejste Quantum Machines 1,2 mia. kr. i frisk kapital  fra blandt andre Intel. Pengene, som alle kom fra USA, skal bruges til at sikre, at virksomheden også i fremtiden er førende globalt set.

”Investorerne har en tro på, at vi bliver en afgørende spiller i kvantecomputerbranchen, og det har vi også selv,” forklarer Jonatan Kutchinsky og understreger, at han også ser lyst på Danmarks kvante-fremtid:

”Danmark har talentet, forskningen og det teknologiske forspring. Nu handler det om at skabe en kultur, hvor idéer bliver til virksomheder. Lykkes vi med det, kan kvanteeventyret blive dansk.”