;
Gemt

Tiltag fra EU-kommissionen begrænser kinesisk adgang til udbud på medicinsk udstyr

17. juni 2025

EU-kommissionen har taget initiativ til at begrænse kinesisk adgang til offentlige udbud på medicinsk udstyr i EU, hvilket kan betyde, at kinesiske virksomheder i praksis udelukkes fra udbud.  

I januar 2025 publicerede EU-kommissionen en undersøgelse, der dokumenterede omfattende diskrimination mod medicinsk udstyr fra EU-lande i Kinas offentlige udbud. Rapporten viste, at 87 pct. af de kinesiske udbud indeholdt adgangsbarrierer for EU-leverandører, herunder importforbud og præferencepolitikker til fordel for kinesiske produkter.
  
På baggrund af denne rapport har EU-Kommissionen aktiveret det såkaldte International Procurement Instrument (IPI). Det er første gang, at instrumentet anvendes i praksis.
  
Kommissionens forslag indebærer, at kinesiske virksomheder i praksis udelukkes fra at deltage i offentlige EU-udbud på over fem millioner euro inden for medicinsk udstyr. Alternativt kan der anvendes en model, hvor kinesiske tilbud vægtes lavere i vurderingsfasen, så de reelt er mindre konkurrencedygtige.
  
Foranstaltningen er tænkt som midlertidig og vil gælde i op til fem år med mulighed for forlængelse.
  
EU’s medlemslande har givet grønt lys til tiltaget, og den endelige godkendelse forventes i de kommende uger fra Kommissionens kollegium. Beslutningen kan imidlertid stadig trækkes tilbage, såfremt EU og Kina når til en enighed i de igangværende forhandlinger om netop dette.

Du kan læse mere om IPI's undersøgelse her.

Opdatering fra 20. juni 2025:

EU har nu offentliggjort IPI’en om begrænser adgang til EU-udbud med en værdi svarende til eller overstigende 5 mio. EUR for såkaldte ”economic operators” fra Kina. Derudover stilles der krav til at udbudsgivere i EU skal sikre sig, at der i deres udbud ikke er mere end 50 pct. af medicinsk udstyr som oprindeligt kommer fra Kina.

Find hele lovteksten her:  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=OJ:L_202501197

EU-kommissionen har desuden offentliggjort nogle guidelines som kan findes her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52023XC0221(02)

IPI’en omfatter alle offentlige indkøb i EU for medicinsk udstyr som falder under CPV koderne 33100000-1 til 33199000-1 med en estimeret værdi svarende til eller overstigende 5 mio. EUR ex moms.

IPI’en træder i kraft 30. juni 2025.

Kontakt

Sundhed & Life Science

Laura Duus Dahlin

Fagchef for Digital sundhed og Innovation