;
Gemt

Op til 2 mio. euro i støtte: EIT Urban Mobility åbner for nye innovationsprojekter

16. september 2025

EIT Urban Mobility - et EU-finansieret initiativ med formålet at fremme bæredygtig mobilitet i Europas byer - giver nu mulighed for at søge støtte til innovationsprojekter. Her kan du læse mere om kriterierne for at modtage støtte, og hvornår man skal søge.

Strategic Innovation Open Call fra EIT Urban Mobility er nu åben for ansøgninger, og det er en oplagt mulighed for danske transport- og mobilitetsvirksomheder og -startups, der vil teste og skalere deres løsninger i Europa. Programmet tilbyder op til 2 mio. euro i støtte per projekt, og har en medfinansieringsmodel, hvor 65 procent dækkes af EIT. 

Programmet er målrettet løsninger inden for: 

  • Transportlogistik 
  • Offentlig transport 
  • Mobilitetsdata og datastyring 
  • Elektrificering og alternative brændstoffer 
  • Sundhed og mobilitet 

For at komme i betragtning skal projekterne involvere mindst to uafhængige juridiske enheder fra to forskellige EU-lande. Første ansøgningsfrist er 23. september 2025, og der er planlagt yderligere runder i februar og juni 2026. 

Læs mere og ansøg her: Strategic Innovation Open Call – EIT Urban Mobility. 

Hvem er EIT Urban Mobility? 
EIT Urban Mobility er et EU-finansieret innovationsinitiativ under EIT (European Institute of Innovation and Technology), der arbejder for at fremme bæredygtig mobilitet i Europas byer. Organisationen samler byer, virksomheder, universiteter og startups i et fælles økosystem, og har blandt andet stået bag events som Tomorrow Mobility World Congress. 

Kontakt

Transport

Mie Holbech Gustavsen

Erhvervspolitisk konsulent