Spring til indhold

Dansk Erhverv indgår partnerskab med Copenhagen Pride 

14. april 2026

I en tid hvor virksomheders arbejde med mangfoldighed er under pres, vil Dansk Erhverv med nyt partnerskab afpolarisere området. 

 
“Arbejdet med diversitet og inklusion er helt centralt for rigtigt mange danske virksomheder, fordi alle arbejdspladser har en interesse i at tiltrække og fastholde talenter. Desværre er det arbejde sat under pres i verden omkring os, og der er sket en stigende polarisering på området,” siger Rasmus Brygger, underdirektør i Dansk Erhverv. 
Dansk Erhverv har på denne baggrund indgået et partnerskab med Copenhagen Pride. Som en del af dette partnerskab, bliver Dansk Erhverv vært for den årlige WorkProud-konference i 2027. Konferencen samler virksomheder og organisationer, der ønsker viden og inspiration til inklusion af LGBT+-personer på arbejdspladser. 
“Vi har i Dansk Erhverv indgået partnerskab med Copenhagen Pride med ét altoverskyggende formål: At bidrage til at afpolarisere arbejdet med diversitet. Det er ikke en politisk position at arbejde for mangfoldige arbejdspladser – det er et grundvilkår i et moderne arbejdsmarked og samfund,” siger Rasmus Brygger. 
Tilbage til sagens kerne 
De sidste par år har der været usikkerhed omkring rammerne for Copenhagen Pride. I den forbindelse har Dansk Erhverv været i tæt dialog med foreningen om, hvilke krav og forventninger der stilles til samarbejdspartnere.  
 
“Vi er blevet betrygget i, at Copenhagen Pride er vendt tilbage til deres kerneopgave: At hylde mangfoldigheden. Det er en sag, vi som erhvervsorganisation gerne vil bakke op om. Det er vigtigt, at vi fortsat har en stærk opbakning til mangfoldighed i Danmark,” siger Rasmus Brygger.

Læs også

Nyhed

Rapport: Mange virksomheder arbejder aktivt med diversitet og inklusion

Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder har taget temperaturen på erhvervslivets arbejde med diversitet og inklusion. Mange virksomheder er godt i gang, men endnu flere bør følge trop.

Nyhed

Få guides og vejledning: Sådan fremmer du diversitet og inklusion i din virksomhed

Arbejder din virksomhed med diversitet og inklusion, eller ønsker du at tage hul på arbejdet? Her guider vi dig igennem 5 trin til at komme i gang – eller styrke indsatsen yderligere.

Nyhed

Sådan styrker mangfoldig rekruttering forretningen hos Veng ApS

Veng ApS hjælper ledige, unge og udsatte borgere i job gennem samarbejder med jobcentre, kommuner og erhvervsuddannelser. Her fortæller adm. direktør Philip Veng, hvordan mangfoldig rekruttering har givet nye perspektiver og styrket innovationen.

Kontakt

Arbejdsmiljø, CSR & Ledelse

Rasmus Brygger

Underdirektør