Den første forenklingsrunde i EU-taksonomien er gennemført. Nu arbejder Kommissionen videre med kriterierne og rapporteringskravene. Her får du overblik over ændringerne, og hvad du som virksomhed skal holde øje med i den kommende tid.  

I forbindelse med Omnibus for bæredygtighedsrapportering blev der lagt op til en større revidering af EU-taksonomien, EU’s klassifikationssystem for miljømæssigt bæredygtige investeringer, for at forenkle kravene og reducere administrative byrder. Forenklingsindsatsen foregår i flere forskellige spor, og den første forenklingsrunde i EU-taksonomien er allerede gennemført.Herunder får du overblik over, hvilke ændringer der er trådt i kraft, og hvilke indsatser der venter forude.

Ændringer i taksonomien som er vedtaget
Som følge af Omnibus-aftalen for bæredygtighedsrapportering, der blev vedtaget i februar 2026, vil det fra 2027 kun være virksomheder med mere end 1000 ansatte (FTE) og 450 millioner € i nettoomsætning, der har pligt til at rapportere efter EU-taksonomien.

EU har desuden vedtaget en række ændringer, der medfører, at rapporteringsskabelonerne er blevet enklere og indeholder færre oplysningskrav.  Virksomheder kan derudover, i visse tilfælde, undlade at foretage en fuld vurdering af aktiviteter, som ikke er væsentlige. Der er blandt andet blevet indført en væsentlighedsgrænse på 10 procent for omsætning og kapitaludgifter (CapEx), og i visse tilfælde kan virksomhederne helt undlade at rapportere efter deres driftsomkostnings-KPI (OpEx), hvis den ikke er væsentlig for forretningsmodellen.

Ændringerne trådte i kraft i januar 2026 og er gældende for regnskabsåret 2025.

For virksomheder betyder det, at rapporteringen fremover bliver mindre byrdefuld og mere fokuseret på de oplysninger, der er mest relevante. Virksomhederne kan dog vælge at anvende de tidligere regler for regnskabsåret 2025, hvis det er mere hensigtsmæssigt.

Læs mere om ændringerne i taksonomien her.

Igangværende høring
Den 17. marts 2026 åbnede Kommissionen en ny høring med fokus på de tekniske screeningskriterier i EU-taksonomien. Det er de kriterier, der fastlægger hvilke krav en økonomisk aktivitet skal opfylde for at blive klassificeret som bæredygtig efter taksonomien.

Kommissionen lægger i sine udkast op til at gøre kriterierne enklere, herunder lettere at anvende og dokumentere i praksis. Samtidig skal kriterierne opdateres, så de passer bedre til gældende EU-regler og den teknologiske udvikling. Høringen omfatter en bred gennemgang af både klima- og miljøkriterierne.

Høringen er åben frem til 14. april 2026, og Kommissionen sigter mod at vedtage ændringerne i løbet af sommeren 2026.

Læs mere om høringen og Kommissionens udkast her.

Kommissionen har anmodet om tekniske input
Kommissionen har samtidig bedt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA) om tekniske input til, hvordan taksonomiens rapporteringsregler kan forenkles. Fokus er især på de dele af rapporteringen, som virksomheder og finansielle aktører i dag oplever som unødigt komplekse, mindre brugbare eller administrativt tunge. Kommissionen efterspørger også input til, hvordan reglerne kan målrettes bedre, og hvilke ændringer der vil give reel værdi i praksis.

For virksomheder kan dette på sigt få stor betydning. Det kan åbne for enklere rapporteringskrav, mere målrettede oplysninger og større klarhed.

Den tekniske rådgivning skal efter planen afleveres i oktober 2026 og vil indgå i Kommissionens videre arbejde med at revidere taksonomiens rapporteringsregler.

Læs mere om Kommissionens anmodning til ESA her.

Dansk Erhvervs holdning
EU-taksonomien er et dynamisk regelsæt, som løbende bliver justeret i takt med teknologisk udvikling, ny viden og praktiske erfaringer med reglerne. Det er derfor en naturlig del af taksonomien, at både kriterier og rapporteringskrav bliver revideret over tid.

Dansk Erhverv støtter ambitionen om et fælles europæisk klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter, men peger også på, at reglerne mange steder er blevet for komplekse og vanskelige at anvende i praksis. Derfor arbejder Dansk Erhverv for, at taksonomien bliver enklere og bedre tilpasset virksomhedernes faktiske forhold. Det er samtidig afgørende, at de oplysninger, som virksomhederne skal levere, reelt er beslutningsrelevante og bidrager til den grønne omstilling.