Spring til indhold

Kom med til Etisk Handels Årskonference

27. april 2026

Dansk Erhverv inviterer interesserede virksomheder til at deltage i Etisk Handel Danmarks årskonference den 19. maj 2026. Årskonferencen sætter fokus på hvordan partnerskaber i værdikæden kan styrke innovation, markedsadgang og arbejdet med bæredygtighed.

Etisk Handel inviterer den 19. maj til Årskonference

Mød frontløbere og eksperter til en inspirerende eftermiddag om ansvarlig virksomhedspraksis, robuste værdikæder og nye samarbejder.

Tilmeld dig Etisk Handels årskonference Principper og partnerskaber, der giver forretningsværdi den 19. maj kl. 13.00- 16.30.

På konferencen får du konkrete indsigter i, hvordan samarbejder kan styrke markedsadgang, leverandørrelationer og robuste værdikæder. Samtidig lancerer vi vores nye guide til partnerskaber med forretningsværdi med cases fra blandt andre Carlsberg, Danfoss, Hummel, Amnesty og Oxfam.

Du møder også Allan Lerberg Jørgensen, leder af OECD Centre for Responsible Business Conduct, der sætter fokus på, hvordan globale principper for handel kan hjælpe virksomheder med at navigere i en tid præget af usikkerhed og geopolitisk pres.

Derudover kan du opleve Rasmus Willig, formand for COOP amba, medstifter af og forperson i Andelsgaarde, som deler sine perspektiver på fremtidens forretning.

Konferencen er for dig, der arbejder med ansvarlighed, indkøb, leverandørsamarbejder og bæredygtig forretningsudvikling - og vil styrke virksomhedens position i en tid med stigende krav til dokumentation, robusthed og ansvar i værdikæden.

Vi slutter dagen af med networking og kolde drikke.

Alt det praktiske:

  • Tid: 19. maj kl. 13.00–16.30 - registrering fra kl. 12.30
  • Sted: Klub, Linnésgade 25, 1361 København K

Der er begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle.

Bemærk: Deltagelse er gratis, men der er et no-show-fee på 500 kr. ved udeblivelse. Tilmeldingsfrist: 12. maj. 

Læs også

Nyhed

Status på EU-taksonomien: Dét skal du holde øje med

Den første forenklingsrunde i EU-taksonomien er gennemført. Nu arbejder Kommissionen videre med kriterierne og rapporteringskravene. Her får du overblik over ændringerne, og hvad du som virksomhed skal holde øje med i den kommende tid.  

Nyhed

Nyt webinar giver overblik over EU’s Omnibus-aftale for bæredygtighedsrapportering

Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer afholdt den 4. marts webinar om EU’s Omnibusaftale og de væsentligste ændringer for fremtidens bæredygtighedsrapportering, som følger med.

Nyhed

Ny vejledning fra Erhvervsstyrelsen gør det lettere at forstå reglerne i kønsbalanceloven

Erhvervsstyrelsen er klar med en ny vejledning om anvendelsen af reglerne i kønsbalanceloven. Vejledningen kan hjælpe virksomheder med arbejdet om måltal, politikker og processer for kønssammensætningen i ledelsen.

Kontakt

CSR

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef

CSR

Sofie Dahl Relster

Studentermedhjælper