Forbud mod destruktion af usolgte tekstiler er nu trådt i kraft
Skriv en introduktion her
Fra den 19. juli 2026 må store virksomheder som udgangspunkt ikke længere destruere usolgt tøj, beklædningsaccessories og fodtøj. Forbuddet er en del af Ecodesign-forordningen (ESPR) og har til formål at holde produkter i brug længere gennem blandt andet videresalg, donation, reparation og andre cirkulære løsninger.
Samtidig gælder der allerede en oplysningspligt om usolgte forbrugerprodukter. Virksomheder, der er omfattet af reglerne, skal derfor kunne dokumentere, hvordan usolgte produkter er blevet håndteret og på hvilket grundlag eventuelle undtagelser fra destruktionsforbuddet er anvendt.

Hvem er omfattet?
Forbuddet indfases gradvist afhængigt af virksomhedens størrelse:
- Store virksomheder er omfattet fra 19. juli 2026
- Mellemstore virksomheder er omfattet fra 19. juli 2030
- Mikro- og små virksomheder er undtaget fra destruktionsforbuddet.
Destruktion er fortsat mulig i særlige tilfælde
Forbuddet er ikke absolut. Den delegerede forordning fastlægger en række undtagelser, hvor destruktion fortsat kan være tilladt, hvis virksomheden kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt.
Det gælder blandt andet, hvis:
- produktet udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko,
- produktet ikke overholder EU-lovgivning eller national lovgivning,
- produktet krænker immaterielle rettigheder eller er omfattet af licensvilkår, der forhindrer videre salg,
- produktet er så beskadiget, forringet eller kontamineret, at det ikke kan repareres på en teknisk eller omkostningseffektiv måde,
- produktet har design- eller produktionsfejl, som ikke kan udbedres ved reparation,
- produktet har været tilbudt til donation uden at blive accepteret.
Hvis en virksomhed anvender en af undtagelserne, skal grundlaget kunne dokumenteres.
Oplysningspligten gælder allerede
Ud over destruktionsforbuddet indeholder ESPR også en oplysningspligt om usolgte forbrugerprodukter.
Det er vigtigt at skelne mellem destruktionsforbuddet og oplysningspligten. Selvom forbuddet først gælder fra den 19. juli 2026 for store virksomheder, følger oplysningspligten sin egen tidsplan.
For virksomheder med kalenderårsregnskab skal oplysninger om håndteringen af usolgte forbrugerprodukter for regnskabsåret 2025 offentliggøres inden udgangen af 2026. Oplysningspligten omfatter alle usolgte forbrugerprodukter, der er blevet kasseret, ikke kun tøj, beklædningsaccessories og fodtøj.
Virksomheder skal offentliggøre oplysningerne senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Oplysningerne kan offentliggøres på virksomhedens hjemmeside eller via et link til virksomhedens bæredygtighedsrapport.
Hvad betyder reglerne i praksis?
For virksomheder, der er omfattet af reglerne, indebærer forbuddet, at usolgte produkter som udgangspunkt skal holdes i brug gennem eksempelvis videresalg, donation, reparation eller andre cirkulære løsninger frem for destruktion.
Hvis en virksomhed anvender en af undtagelserne fra forbuddet, skal den kunne dokumentere grundlaget for det. Samtidig skal virksomheder, der er omfattet af oplysningspligten, kunne redegøre for, hvordan usolgte forbrugerprodukter er blevet håndteret, herunder om de er blevet videresolgt, doneret, repareret, klargjort til genbrug, genanvendt eller destrueret.
Læs mere om, hvordan regler og undtagelser påvirker din virksomhed via linket:
Ban on destruction of unsold clothes and shoes enters into application
Andre læser også
Se, om du bliver påvirket: EU offentliggør nye retningslinjer for destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Det endelige regelsæt for rapportering og håndtering af usolgte forbrugerprodukter er nu plads. Samtidig har EU fastlagt konkrete undtagelser fra forbuddet mod destruktion. Her er, hvad du skal vide.
Tekstilnetværket
Regulering og compliance under EU Green Deal fylder på den politiske agenda og er en stor konkurrenceparameter i erhvervslivet. Derfor har Dansk Erhverv, i partnerskab med MERK og Skobranchen, skabt et tekstilnetværk.
Kontakt
Handel
Marie Josephine Mustelin
Fagchef for grøn omstilling i tekstilbranchen