Spring til indhold

Dansk Erhverv: Kedeligt resultat på CCS-udbud viser risikoen ved at satse for snævert på én teknologi

04. februar 2026

Det statslige CCS-udbud har kun tiltrukket to bydere. Det understreger ifølge Dansk Erhverv behovet for en mere robust klimapolitik. Organisationen peger på, at CCS fortsat kan spille en rolle, men at klimapolitikken ikke kan baseres på en teknologi alene.

Billede af vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv, Ulrich Bang

Kun to bydere i statens CCS-udbud rejser ifølge Dansk Erhverv alvorlige spørgsmål om udbuddets indretning og behovet for en bredere, mere robust klimastrategi.

Det seneste statslige udbud af CO₂-fangst og -lagring (CCS) har kun tiltrukket to bydere, herunder Aalborg Portland.

”Det er på alle måder ærgerligt, at CCS-udbuddet har haft en så hård fødsel og nu fremstår vingeskudt. Når markedet reagerer med så lav interesse, er det et klart signal om, at noget har været forkert skruet sammen,” siger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i forlængelse heraf meddelt, at man vil igangsætte en ekstern evaluering af udbuddet for at se, om det kan forbedres.

”CCS kan fortsat spille en vigtig rolle i at nå Danmarks klimamål, men dagens situation viser meget tydeligt, at vi ikke kan lægge alle æg i én kurv. Klimapolitikken skal være robust,” siger Ulrich Bang.

Dansk Erhverv peger samtidig på behovet for en mere helhedsorienteret tilgang til håndteringen af CO₂.

”Vi bør udarbejde en samlet dansk strategi for CO₂, så lagring og anvendelse tænkes sammen. Indfanget CO₂ kan i relevante tilfælde bruges aktivt – eksempelvis til produktion af grønne brændsler – i stedet for alene at blive lagret,” siger Ulrich Bang.

Ifølge Dansk Erhverv er det samtidig afgørende, at andre kendte og modne løsninger får langt større politisk opmærksomhed.

”Mens vi ser på, hvordan rammerne for CCS kan forbedres, er det helt afgørende, at der sideløbende sker en markant satsning på elektrificering og energieffektivisering. Det er løsninger, der kan levere drivhusgasreduktioner her og nu,” siger Ulrich Bang.

Han understreger, at der også er et bredere strategisk perspektiv.

”Elektrificering og energieffektivisering handler ikke kun om klima. Det handler også om energiuafhængighed, om at reducere vores afhængighed af import af energi og om at styrke dansk konkurrenceevne,” siger Ulrich Bang.

LÆS OGSÅ

Nyhed

Dansk Erhverv: Voldsom dyr Energiø Bornholm er ikke et eksempel til gentagelse

Regeringen og Folketinget har indgået en aftale om Energiø Bornholm, der samtidig indebærer, at Danmark og Tyskland deler finansieringen af det historiske havvindsprojekt. Aftalen er et vigtigt skridt for europæisk energisamarbejde, styrket forsyningssikkerhed og øget energiuafhængighed. Samtidig understreger Dansk Erhverv, at Energiø Bornholm er et særdeles dyrt projekt, hvis positive effekt højst sandsynligt kunne være realiseret langt billigere.

Nyhed

EU sætter turbo på plastgenanvendelse med nye tiltag

Europa-Kommissionen har lanceret en ny pakke af målrettede initiativer, der skal styrke plastgenanvendelse i EU og sætte fart på omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Tiltagene skal både forbedre rammevilkårene for virksomheder, styrke det indre marked og øge EU’s konkurrenceevne.

Nyhed

Dansk Erhverv: Aftale om Energiø Bornholm er et vigtigt skridt for europæisk energisamarbejde

En ny aftale mellem Danmark og Tyskland om Energiø Bornholm skaber tiltrængt afklaring om et historisk havvindsprojekt. Aftalen er et vigtigt skridt for grænseoverskridende havvind, europæisk energisamarbejde og et princip om, at lande, der får glæde af energien, også bidrager til finansieringen

andre tilmelder sig

Konference

Grønt Topmøde 2026

Når verden bliver mere usikker, skal Europa stå mere i egen ret og gribe de grønne muligheder. Grønt Topmøde 2026 samler beslutningstagere, erhvervsliv, eksperter og politikere til en eftermiddag med skarpe oplæg og vigtige samtaler.
Få pladser tilbage
1620 København V
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Klima, Energi, Miljø & Byggeri

Ulrich Bang

Vicedirektør