WWF lancerer Danmarks første landsindsamling for naturen: Sådan støtter din virksomhed op
Verdensnaturfonden lancerer Verdensnaturdagen – en ny landsindsamling, der samler ind til hele verdens natur op til den 3. marts, og din virksomheds støtte er vigtig. Læs her, hvordan du støtter op om dagen.
Naturen er forudsætningen for alt liv på jorden. For den mad, vi spiser, det vand, vi drikker og den luft, vi indånder. Men i dag er naturen mere presset end nogensinde før.
Arter forsvinder i et alarmerende tempo, og centrale økosystemer er tæt på at bryde sammen. På bare 50 år er de vilde dyrebestande i verden i gennemsnit faldet med 73 procent.
Sådan ser virkeligheden ud ifølge WWF, der er verdens største naturbevarende organisation, og fra dem er budskabet derfor klart: Der er brug at vende den negative udvikling, og det kræver handling nu.
Derfor lancerer WWF nu Verdensnaturdagen. En landsdækkende indsamling for hele verdens natur, der finder sted den 3. marts 2026 på UN’S World Wildlife Day. Og her kan din virksomhed være med til at støtte op og gøre en forskel for verdens natur.
”Med Verdensnaturdagen vil vi gerne vise både danskerne og danske virksomheder, at deres støtte er vigtig og er med til at sikre ambitiøs naturbeskyttelse og genopretning til gavn for både dyr, natur og mennesker over hele kloden,” siger Mikkel Aarø-Hansen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Det går støtten til
WWF arbejder for at beskytte og genoprette verdens natur i mere end 100 lande fordelt på over 1.800 projekter.
Gennem langvarige partnerskaber med virksomheder verden over – for eksempel Ikea, H&M og Velux – har organisationen blandt andet sat sømrokker ud i Kattegat, plantet træer i Uganda og etableret en biodiversitetskorridor i Ecuador.
Når din virksomhed støtter Verdensnaturdagen den 3. marts, går din støtte også til konkrete indsatser for naturen, og der er altid én fællesnævner for WWF’s indsatser: Pengene kommer ud at arbejde med det samme og de steder, hvor behovet er størst.
Sådan støtter din virksomhed op
Der er flere måder, din virksomhed kan bidrage til Verdensnaturdagen den 3. marts. Du kan for eksempel støtte op gennem en enkeltdonation eller fast donation, gennem en indsamling hos kunder eller leverandører eller gennem kommunikation på virksomhedens egne kanaler.
Du kan også involvere og engagere dine medarbejdere ved at lave en ”Day of purpose” eller oprette et fælles indsamlings-site. Afhold for eksempel små events som en naturquiz, en grøn frokost eller en gå-ud-og-saml-affald-dag.
Der er mange måder at støtte op om Verdensnaturdagen, og det kan du blive klogere på her.
|
Om Verdensnaturdagen
|
|
Sådan deltager din virksomhed
|
Læs også
JYSK donerer til Danmarks Indsamling på 20. år: ”Når man kan hjælpe, så bør man hjælpe”
JYSK har støttet Danmarks Indsamling i to årtier og bidraget med mere end 24 millioner kroner til børn i nogle af verdens fattigste lande. Især én ting driver støtten ifølge CEO Rami Jensen: En forpligtelse til at hjælpe, hvor man kan. Og JYSK har med egne øjne set, at donationen gør en kæmpe forskel.
Ny beregner: Nu kan du sætte tal på din virksomheds sociale ansvar
Med videnshuset Cabis nye værktøj kan du som virksomhed hurtigt beregne, hvor stor en samfundsmæssig gevinst du skaber, når du ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Læs mere om, hvordan din virksomhed bruger beregneren her.
Sådan måler du S’et i ESG: Nyt værktøj gør det lettere at arbejde strategisk med social bæredygtighed
Tænketanken EQUALIS har lanceret S-nøglen – et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for din virksomhed at arbejde systematisk med den sociale dimension i EGS. Her guider vi dig igennem, hvordan du bruger værktøjet.
Andre tilmelder sig
Det bæredygtige rapporteringsspor: EU’s Omnibus
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
EN NY SAMTALE OM LIGESTILLING
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Diversitetspagten og de 5 transformationsprincipper – sådan skaber du en mangfoldig og inkluderende kultur i din virksomhed
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
Kontakt