Neurodivergente mennesker kan – særligt i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft – gøre en kæmpe positiv forskel for virksomhederne. Men hvad skal du være opmærksom på for at skabe de optimale rammer? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.

Af: Søren Willemoes

Flere og flere i den arbejdsdygtige alder tænker, lærer og arbejder anderledes end normen. De er neurodivergente.

Nogle har autisme, AD(H)D, dysleksi eller andre neuropsykologiske profiler, som ikke altid passer ind i klassiske jobroller. Det betyder dog ikke, at de ikke kan bidrage på arbejdsmarkedet– tværtimod kan de skabe markant værdi for virksomhederne, forklarer Mette Marklund, cheflæge på Nordsjællands Hospital

“Det er veldokumenteret, at forskellige hjerner, der arbejder sammen, skaber bedre resultater. I de rette rammer.”

Den vurdering deler Carsten Lassen, direktør i Specialisterne, som hjælper virksomheder med at ansætte neurodivergente profiler:

“Neurodivergente medarbejdere kan gøre en stor forskel, og som samfund har vi simpelthen ikke råd til, at noget, der minder om 20 procent af arbejdsstyrken, ikke får lov at bidrage ordentligt.”

Konkrete opgaver og psykologisk tryghed er nøglen
Ifølge Carsten Lassen handler gode rammer for neurodivergente ikke om særhensyn, men om at gentænke arbejdet helt grundlæggende. Mange virksomheder er indrettet efter brede generalistroller, utydelige forventninger og sociale spilleregler, der favoriserer medarbejdere, som kan improvisere og navigere relationelt. Det sorterer neurodivergente fra – også selvom de fagligt er stærke.

Løsningen begynder med at bryde jobbet ned i konkrete opgaver og kompetencer. Hvad er det egentlig, der skal løses? Hvilke dele kræver præcision, fordybelse og mønstergenkendelse – og hvilke kræver noget andet? Når opgaver afgrænses tydeligt, og forventninger gøres klare, får flere mulighed for at levere på højt niveau, forklarer han.

Samtidig spiller ledelse en afgørende rolle. Psykologisk tryghed, forudsigelighed og tydelig struktur er ikke bløde værdier, men forudsætninger for performance. Når medarbejdere ved, hvad der forventes – og hvornår de er på rette spor – forsvinder meget af den usikkerhed, der ellers kan spænde ben for deres styrker.

Problemet er ikke mennesker – men rammerne
Forperson for Unge med Autisme, Thea Enevoldsen, er enig. Hun peger på, at mange neurodivergente ikke mistrives på grund af deres diagnose, men på grund af omgivelserne.

“Jeg elsker at være autist. Jeg lider under et samfund, som ikke vil favne mig,” siger hun.

Ifølge Thea Enevoldsen bliver forskellighed først en styrke, hvis arbejdspladser holder op med at kræve, at alle passer ind i den samme skabelon for, hvordan en “rigtig” medarbejder ser ud. I stedet bør fokus flyttes fra personlighed og adfærd til det konkrete bidrag, den enkelte kan levere.

Det handler ikke om at sænke kravene. Men om at stille de rigtige krav – til de rigtige mennesker, forklarer hun. 

En anden måde at tænke arbejde på
Ser man fremad, tegner der sig – ifølge Carsten Lassen – et arbejdsmarked med mere nichearbejde, tydeligere opgaveopdeling og større individuel tilpasning. 

I podcasten dykker vi dybere ned i, hvordan virksomhederne formår at skabe de rette rammer og gøre  neurodiversitet til en styrke.

Bliv klogere i podcasten, som du finder her.

• Apple
• Podimo
• Spotify