Øget fokus på digitalisering er en nødvendighed for at styrke vores konkurrencekraft, øge vores sikkerhed og løse store samfundsudfordringer. Det må politikerne ikke glemme - hverken i en travl valgkamp eller bagefter. 

Et datacenter er ikke den mest oplagte fotobaggrund for en politiker. Og et ønske om øget cybersikkerhed er ikke det, der fylder for flest danskere. Men ikke desto mindre er der al mulig grund til at holde politisk fokus på digitalisering i valgkampen – og bagefter. 

For det digitale er vævet ind i alle aspekter af vores samfund – fra erhvervsliv, konkurrencekraft og innovation til beredskab, sikkerhed og geopolitik.  

Derfor skal digitale spørgsmål være centrale i den nuværende valgkamp.  

I Dansk Erhverv vil vi i valgkampen blandt andet sætte fokus på:  

1. Suverænitetog europæisk konkurrenceevne 
Digitale teknologier spiller en stadig større rolle for Danmark og Europas fremtid. Vores konkurrencekraft, vores arbejdspladser og vores sikkerhed hænger tæt sammen med, om vi formår at træffe kloge og langsigtede teknologiske valg i tide.  

Det gælder både i erhvervslivet som i den offentlige sektor. Derfor skal den offentlige sektor tage et større ansvar som aktiv markedsdriver. Staten, regionerne og kommunerne køber hvert år ind for milliarder. Den købekraft skal bruges strategisk til at styrke digital suverænitet, cybersikkerhed, innovation og europæisk teknologisk vækst. 

2. Et robust og sikkert Danmark - også digitalt
Når vores samfund, virksomheder og velfærd er dybt afhængige af digitale systemer, er sikkerhed og ansvarlig digitalisering et nationalt anliggende. Det vedrører både diplomatiske spændinger mod vest, som det vedrører krig i Europa mod øst.  

Et spørgsmål i valgkampen bør derfor ikke kun være, hvordan vi skræddersyer fremtidens vækst og velfærd, men også hvordan vi gør det på en sikker og ansvarlig måde, der imødekommer de risici, som vi står overfor i dag og fremadrettet. 

3. Digitale kompetencer gennem hele livet
Digitale kompetencer er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i arbejdsliv og samfund. Samtidig er de fundamentet for produktivitet, innovation og langsigtet vækst.

Digital dannelse bør betragtes som lige så grundlæggende som læsning og matematik. Det er et fælles ansvar at sikre, at kompetencerne udvikles gennem hele livet. Teknologiforståelse og digital dannelse i grundskolen er en grundforudsætning, men de der allerede er på arbejdsmarkedet eller har en kort uddannelse skal heller ikke sakke bagud digitalt. Derfor skal vi løbende have fokus på, at de nødvendige efteruddannelsestilbud er til rådighed og dækker erhvervslivets behov. Herudover, er det centralt, at universiteterne have mulighed for at udbyde og dimensionere uddannelser inden for digitale og tekniske områder efter den faktiske efterspørgsel.  

4. Sammenspillet mellemvelfærdsgevinster og teknologi 
Vi kan ikke løse fremtidens velfærdsudfordringer uden at tage teknologien aktivt i brug. Digitale løsninger og kunstig intelligens skal anvendes klogt og ansvarligt i tæt samspil med medarbejdere og ledere på velfærdsområdet. Ældreplejen og sundhedsvæsenet mangler arbejdskraft. Teknologi skal ikke erstatte faglighed, men understøtte den og frigøre tid til kerneopgaven. 

Brugt rigtigt kan teknologi løfte kvaliteten i behandling og diagnosticering og skabe mere frihed, selvbestemmelse og værdighed – særligt for ældre borgere. Samtidig kan teknologiske løsninger bidrage til at aflaste medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet. Det offentlige bør derfor systematisk investere i løsninger, der styrker selvstændighed og inklusion for borgerne samt bidrager til at mindske tidsforbruget til administration og dokumentation for de ansatte i sektoren – eksempelvis automatiseret dokumentation, digitale hjælpemidler, telemedicin og apps.