Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre
Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden i marts ligger på -13,8. Det er et dyk fra i -13,1 februar.
Faldet er ikke overraskende. De seneste tre uger har krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet fået priser på brændstof og gas til at stige kraftigt. De højere priser på energi suger købekraft ud af budgetterne hos de danske forbrugere, som skal betale mere for blandt andet transport.
Det er værd at bemærke, at data er indsamlet i løbet af de to første uger af marts. Derfor har vi næppe set det fulde gennemslag af de højere priser på brændstof og gas i tallene for marts. Vi vil først se den fulde reaktion fra forbrugerne af de kraftige prisstigninger på brændstof og gas, når vi får tal for april.
Risiko for øget inflationen
Der er desværre en reel risiko for en alvorlig og langvarig global energikrise. Olieprisen har ligget på et højt niveau i tre uger, og der er i øjeblikket ikke tegn på at oliemarkedet er ved at falde til ro. Tværtimod peger de finansielle marked for olie, at prisen på olie vil være forhøjet frem mod årsskiftet.
Der er ingen tvivl om at de kraftige prisstigninger på brændstof og gas vil dæmpe optimismen hos de danske forbrugere. Det har vi allerede set de første tegn på, fordi forbrugerne har øget forventningerne til inflationen. Dertil er forbrugerne blevet endnu mere pessimistiske med hensyn til udviklingen i dansk økonomi.
Desuden er det baret et spørgsmål om tid før de kraftige prisstigninger på energi vil øge priserne på andre varer og tjenester. I første omgang vil priserne på fragt øges som følge højere omkostninger til brændstof. På sigt er der en betydelig risiko for, at de højere priser på energi også øge priserne på fødevarer.
Inden energikrisen havde vi en forventning om at forbrugernes optimismen ville løftes som følge af lav inflation og store skattelettelser, men nu forventer vi, at de kraftige prisstigninger på energi vil dæmpe forbrugernes optimisme den kommende tid.
Flere artikler om forbrugerøkonomi
Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre
Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
Ny fremgang i detailhandlen: Se, hvor væksten sker
Der er igen gang i kasseapparaterne: Detailsalget voksede ved årsskiftet og ligger nu mærkbart over efterårets niveau. I foråret vil salget vokse yderligere.
Nye tal: Julesalget voksede kraftigt trods lav forbrugertillid
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med 1,3 pct. fra november til december, når der korrigeres for priser, sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Faldet fra november til december skal ses i lyset af at tallene er korrigeret for priser, sæsonudsving samt effekten af handelsdage.
Forbrugerne sænker forventningerne til deres e-handelsforbrug – se, om det gælder din branche
Forbrugernes dalende købsforventninger skal tages med et gran salt, pointerer Carsten Rose Lundberg fra Dansk Erhverv.
Kontakt