Cyberangreb rammer franske kølediske: Her er fire ting, du kan gøre nu

Et cyberangreb mod franske supermarkeder fik kølesystemer til at svigte og fødevarer til at gå til spilde. Det viser, hvor konkret cyberangreb kan ramme virksomheder. Her får du fire råd til at styrke din virksomheds sikkerhed og beredskab.

Et cyberangreb mod en række franske supermarkeder har de seneste dage sat cybersikkerhed i et usædvanligt konkret perspektiv. Angrebet påvirkede kølesystemer i butikkerne, fik temperaturerne til at stige og betød, at fødevarer måtte kasseres.

Angrebet er selvfølgelig en alvorlig hændelse i sig selv. Men den illustrerer samtidig en bredere udvikling, som danske virksomheder i stigende grad skal forholde sig til: Cyberangreb er ikke noget, der alene foregår på en computerskærm.

Digitale systemer er i dag tæt integreret i produktion, transport, energi, bygninger, butikker og resten af virksomhedernes fysiske drift. Derfor kan et digitalt sikkerhedsbrud få meget konkrete konsekvenser – fra et produktionsanlæg, der går i stå, til varer, der bliver ødelagt, eller kritiske funktioner, der ikke længere virker.

Cybersikkerhed er blevet en del af virksomhedernes driftsberedskab
Ifølge Joen Magieres, Chefkonsulent i Dansk Erhverv, bør udviklingen også ændre den måde, vi taler om cybersikkerhed på.

”Vi har i mange år haft en tendens til at betragte cyberangreb som noget digitalt og relativt abstrakt. Men når digitale systemer styrer stadig større dele af vores fysiske verden, forsvinder den skelnen. Cyberrisici er i dag også driftsrisici, forsyningsrisici og i sidste ende en del af vores samfundsberedskab."

Det stiller nye krav til virksomhederne. Cybersikkerhed kan ikke alene placeres hos IT-afdelingen, men skal tænkes sammen med blandt andet forretningskritiske processer, beredskab, leverandørstyring og ledelsesansvar.

Erhvervslivet kan ikke løse udfordringen alene
Virksomhederne har selv et betydeligt ansvar. Men Dansk Erhvervs undersøgelse viser også, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt blot at bede virksomhederne om at gøre mere. Hele 66 pct. oplever barrierer eller udfordringer med at investere i og implementere cybersikkerhedsforanstaltninger. Den største udfordring er usikkerhed om, hvilke indsatser der faktisk virker. 29 pct. peger på denne barriere, mens 23 pct. peger på mangel på viden og kompetencer.

Det gælder særligt de mindre virksomheder. Mikrovirksomheder har i gennemsnit kun taget stilling til 2,5 ud af 12 undersøgte sikkerhedsforanstaltninger, mens de største virksomheder har taget stilling til 7,7.

”Vi kan stille flere krav til virksomhederne, men hvis vi ikke samtidig gør det lettere at forstå, hvad der virker, og sikrer adgang til de nødvendige kompetencer, risikerer vi, at fx regulering ikke bliver omsat til reel sikkerhed. Det er især en udfordring for de mange små og mellemstore virksomheder, der ikke har en stor sikkerhedsorganisation siddende internt,” siger Joen Magieres.

Danmark har brug for flere mennesker med tekniske cyberkompetencer, men også for et bredere kompetenceløft blandt medarbejdere og ledelser. Dansk Erhverv har derfor peget på behovet for at styrke uddannelse og opkvalificering på cyberområdet og gøre det lettere for særligt SMV'er at omsætte viden og vejledning til konkret handling.

Det bør også indgå i prioriteringerne på finansloven, siger Joen Magieres:

”Det er helt rigtigt at stille højere krav til vores digitale sikkerhed. Men nye regler skaber ikke i sig selv cybersikkerhed. Vi er også nødt til at investere i de mennesker, der skal implementere sikkerheden ude i virksomhederne. Ellers risikerer vi et voksende gab mellem de krav, vi stiller, og virksomhedernes mulighed for faktisk at efterleve dem.” 

Jo mere virksomheder og samfund digitaliseres, desto mindre mening giver det at skelne skarpt mellem digital sikkerhed og resten af vores beredskab.