Spring til indhold

Fik du set vores webinar? Sådan måler virksomheder effekten af sociale indsatser

09. september 2026

Hvordan dokumenterer man som virksomhed effekten af ens sociale indsatser og omsætter det til data, værdi og ESG-rapportering? Det satte vi fokus på i august, da vi afholdt webinar i Det bæredygtige rapporteringsspor. Få de gode pointer her.  

Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer er nu oppe på knap 20 webinarer i rækken Det bæredygtige rapporteringsspor. Her stiller vi skarpt på aktuelle emner og konkrete værktøjer, der hjælper virksomheder med bæredygtighedsarbejde og rapportering. 

Fik du ikke set det nyeste webinar? Så kan du se eller gense det her:

Se webinaret her

Hvordan måler man effekten af sociale indsatser? 
Mange virksomheder arbejder allerede med sociale indsatser, partnerskaber, donationer og andre bæredygtighedsinitiativer. Men hvordan dokumenterer man aftrykket på omverden og hvilken forskel gør indsatserne? Og hvordan omsætter man effekten til data og værdi, som man som virksomhed kan bruge i sit ESG-arbejde og sin rapportering? 

På webinaret præsenterer de to bæredygtighedskonsulenter Sofie Bejder og Anne Katrine Wolgast fra revisions- og rådgivningsvirksomheden, Grant Thornton, deres impact-analyse af LykkeLiga – et nationalt håndboldfællesskab for børn og unge med funktionsnedsættelse og særlige behov. 

En impact-analyse undersøger og dokumenterer, hvilken konkret forskel en indsats skaber for mennesker, samfund eller miljø. Det kan man som virksomhed bruge til at skabe et bedre grundlag for at prioritere indsatser og dokumentere resultater. Det kan virksomhederne brugetil arbejdet med ESG og kommunikation. 

Analysen er et godt og praktisk eksempel på, hvordan man kan arbejde systematisk og dokumenterer værdien af sociale initiativer og omsætter effekter til et mere målbart grundlag.  

Se alle webinarer i det bæredygtige rapporteringsspor her:

Få styr på lovkravene til rapportering

 

⇒ Kom med til webinar

Dansk Erhverv faciliterer en række webinarer og andre arrangementer, som giver ny viden, inspiration og vejledning til at klæde virksomheden på i den grønne omstilling:

Fra de kommende lovkrav om rapportering, til hvordan du kan gøre den grønne dagsorden til en del af din forretning, eksempelvis når det handler om strategi, finansiering eller kommunikation.

Vi har sat nogle af landets fremmeste specialister, rådgivende aktører og virksomheder i scene til at vejlede og inspirere dig og din virksomhed i de konkrete arrangementer.

⇒ Se alle tidligere webinarer her

 

Kontakt

CSR

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef

CSR

Marcus Nierhoff

CSR-konsulent