J. Jensen: Nedrivning handler ikke kun om at rive ned

Hvordan sikrer vi, at flere byggematerialer får nyt liv, når bygninger rives ned? Det spørgsmål arbejder J. Jensen Nedrivning A/S med hver dag.

For mange er nedrivning stadig billedet af en stor gravemaskine, der river en bygning ned, hvorefter materialerne bliver kørt væk. Men moderne nedrivning begynder længe før maskinerne sættes i gang. Bygningen skal kortlægges, miljøfarlige stoffer fjernes, og materialer tages ud i den rigtige rækkefølge, hvis de skal bevare deres værdi.

“Jeg tror stadig, mange tænker, at nedrivning handler om, at en stor gravemaskine hurtigt grabber en bygning ned, og så bliver det hele kørt væk. Men sådan ser moderne nedrivning ikke ud længere. I dag handler det i høj grad om at bevare værdien i de materialer, der kommer ud af bygningen” siger Thomas Kolbeck Valbjørn, direktør i J. Jensen Nedrivning A/S.

Nedrivning begynder før maskinerne

J. Jensen har arbejdet med nedrivning og miljøsanering siden 1986. Virksomheden har egen genbrugsafdeling og oplyser en samlet genanvendelses- og genbrugsandel på 85,8 procent. I Lynge har J. Jensen flere haller fyldt med genbrugsmaterialer fra nedrivningsopgaver, som sorteres og klargøres til at få nyt liv i byggeriet.

“Vores opgave er ikke bare at være gode til at få en bygning ned. Vi skal også være gode til at se, hvad der kan få et nyt liv bagefter” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

Reglerne skal virke i praksis

Siden 1. juli 2025 har der været nye krav til selektiv nedrivning ved nedrivninger på 250 kvadratmeter eller derover. Nedrivningsvirksomheden skal være autoriseret af Miljøstyrelsen, og der stilles blandt andet krav om en standardiseret nedrivningsplan og en ressourceansvarlig.

“Intentionen om at løfte materialerne op i affaldshierarkiet er god, og den bakker vi op om. Men vi er også nødt til at se på, hvad reglerne fører til i praksis. Bygningen skal kortlægges, og materialer med potentiale for genbrug skal identificeres. Men en kortlægning er ikke det samme som faktisk genbrug. Vi bliver ikke mere cirkulære af at blive bedre til at beskrive de materialer, vi bagefter knuser. Hvis det efterfølgende er hurtigere og billigere ikke at tage materialerne ned til genbrug, risikerer vi at få mere administration uden nødvendigvis at få mere genbrug” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

Det samme gælder asbest. J. Jensen er autoriseret til asbestarbejde og bakker op om krav til uddannelse, dokumentation og sikker udførelse.

“Et fire-dages kursus giver dig en vigtig grundviden, men det gør dig ikke til ekspert i asbestarbejde. Det kræver erfaring, det rigtige udstyr og grundig planlægning at udføre arbejdet sikkert i praksis. Det kan være en stor omkostning for den enkelte boligejer at få fjernet asbest sikkert og korrekt, men løsningen bør ikke være at sænke kravene. Vi bør i stedet se på, hvordan vi gør det mere attraktivt at vælge den professionelle og sikre løsning” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

Vi er langt fremme - men markedet skal følge med

Et eksempel på konkret genbrug er brugte Ifö-toiletter, som indsamles fra Vestforbrændings genbrugspladser. Toiletterne gennemgås, renses og afkalkes, og indmaden udskiftes, så de kan sendes tilbage på markedet som genfremstillede produkter med produktgaranti.

“Det er et rigtig godt eksempel på, hvor langt vi faktisk kan komme med genbrug. Alternativet er, at porcelænet bliver knust og ender som fyldmateriale eller på deponi. Vi kan i stedet sætte toilettet i stand og give det mange års levetid mere. Vi har løst den tekniske del. Vi kan genfremstille toilettet. Nu mangler vi bare, at nogen vil købe det” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

Samtidig viser toiletterne et dilemma. I certificeringssystemer som DGNB indgår blandt andet rengøringsvenlighed, hvor væghængte toiletter kan have en fordel, fordi gulvet omkring dem er lettere at rengøre.

“Hvis vi knuser et toilet, der kunne have fået mange år mere, fordi et nyt toilet er lettere at vaske gulv under, så synes jeg, vi skal turde diskutere, hvad vi egentlig mener med bæredygtighed” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

For J. Jensen er det afgørende derfor ikke kun at identificere materialer, der kan genbruges, men at de faktisk kommer tilbage i byggeriet.

“Nedrivningsbranchen står med materialerne i hænderne. Derfor kan vi også se ret tydeligt, hvor systemet virker – og hvor det ikke gør. Vi kan tage materialerne forsigtigt ned, sortere dem og gøre dem klar, men vi kan ikke skabe et marked for dem alene. Vi er klar. Nu skal markedet og rammevilkårene følge med” siger Thomas Kolbeck Valbjørn.