Gemt
Presse og Nyheder

22.800 ekstra ledige over den seneste uge

Beskæftigelsesministeriet har mandag offentliggjort tal, der viser, at ledigheden i den forgangne uge steget med en hastighed, vi ikke har set siden finanskrisen i 2008. De voldsomme tal viser, at en decideret fyringsbølge er skyllet ind over det danske arbejdsmarked i den forgangne uge.

Nyhed

23. marts 2020

Beskæftigelsesministeriet har mandag offentliggjort tal, der viser, at der søndag blev tilmeldt 773 nyledige. Det betyder, at der over de seneste 7 dage nu er blevet tilmeldt i alt 22.800 nyledige. Det er voldsomme tal, der viser, at en decideret fyringsbølge er skyllet ind over det danske arbejdsmarked i den forgangne uge. Ledigheden er i den forgangne uge steget med en hastighed, vi ikke har set siden finanskrisen i 2008.

Selv om dagens tal er nedslående, er der dog også lyspunkter. Sidste søndag lå antal-let af tilmeldte nyledige på 1.247 personer, og vi har siden mandag set at tilgangen af tilmeldte nyledige er faldet stødt. Der er altså tegn på, at fyringsbølgen aftager i styr-ke.

Det er en tendens, som vi har en forhåbning om vil fortsætte over de kommende dage og uger. Det skyldes primært, at myndighederne har reageret prompte med en række store hjælpepakker. Der er bl.a. blevet indført lønkompensation og kompensation for virksomhedernes faste udgifter. Derudover har myndighederne gennemført en række initiativer, der skal forbedre virksomhedernes likviditet.

Det er tiltag, der forventeligt vil reducere antallet af afskedigelser. Når det er sagt, så viser dagens tal desværre også, at ledigheden kommer til at stige selv om der er blevet indført en række hjælpepakker.

Kontakt os

Politik og Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.