Gemt
Presse og Nyheder

Covid-19: Anbefalinger til arbejde på lagre og terminale

Dansk Erhverv har sammen med 3F og de andre transportorganisationer lavet en liste over anbefalinger til lagre og terminaler mht. ansvarlig adfærd og rammer på lagre og terminaler. Anbefalingerne er rettet både til medarbejdere og arbejdsgivere. Lagre og terminaler er præget af stor bevægelighed og mange eksterne ved døre og porte. Det er derfor nødvendigt med gode rutiner og rammer for god adfærd.

Du finder anbefalingerne (her: Anbefalinger til arbejde på lagre og terminaler i PDF). Anbefalingerne supplerer de tidligere udsendte anbefalinger til afsendere, modtagere, vognmænd og chauffører som du finder her.

MEDARBEJDERNE

  1. Sørg for god afstand i omklædningsrummet, men undlad bad hos virksomheden efter endt arbejdsdag.
  2. Vask eller sprit hænder, som det første når du ankommer på arbejdspladsen.
  3. Undgå direkte berøring af dørhåndtag ved indgange og på toiletter.
  4. Ved toiletbesøg, husk at vaske hænder, tør hænderne med papir, og sluk hanen med papir, hvis den ikke slukker af sig selv.
  5. Hold god afstand, og undgå berøring med andre personer.
  6. Afsprit truck og andre arbejdsredskaber flere gange i løbet af dagen.
  7. Hold den fornødne afstand til hinanden ved brug af kantinen eller frokostrum, afhold pause i hold, så det er muligt at holde en fornuftig afstand til hinanden.
  8. Vær opmærksom på eventuelle chauffør-forskrifter, og giv leder besked, hvis de ikke overholdes.
  9. Meld dig syg i forbindelse med hoste, løbenæse og lignende forkølelses- eller influenzalignende symptomer.
  10. Brug din sunde fornuft.

ARBEJDSGIVERNE

  1. Lav procedure for, hvordan medarbejderen håndterer gods eller varer på terminaler eller lagre, og sørg for, at dine medarbejdere er grundigt instrueret i eventuelle chauffør-forskrifter og lignende.
  2. Gør det klart, hvilken medarbejder der har ansvaret for at modtage udefrakommende, eksempelvis chauffører, og hvordan den ansvarshavende medarbejder skal opføre sig. Den ansvarlige medarbejder bør i forvejen have ledelsesbeføjelser på terminalen eller lageret.
  3. Lav en afspærring, der tydeligt viser grænsen imellem interne og eksterne personer.
  4. Hav rigeligt sprit opsat ved ind- og udgange både til interne og eksterne personer. Vælg så vidt muligt ud- og indgange, hvor der er rindende vand og sæbe.
  5. Sørg for handsker til medarbejdere, og at de bliver brugt.
  6. Sørg for eget kvitteringsredskab til medarbejdere, der skal kvittere.
  7. Sørg for jævnlig daglig rengøring af trucks og andre arbejdsredskaber.
  8. Adskil interne og eksterne toiletfaciliteter, og sørg for afspritningsmuligheder på toiletterne, udvid eventuelt antallet af toiletter ved at bruge festivaltoiletter til intern brug.
  9. Hæng en plakat op om korrekt vask af hænder, benyt eventuelt Fødevarestyrelsens plakat.
  10. Oplys medarbejdere om generel smitteforebyggelse, benyt eventuelt Sundhedsstyrelsens plakat
  11. Intensivér den daglige rengøring, hvor medarbejdere færdes.
  12. Sørg for mulighed for god afstand mellem medarbejdere i kantinen og frokoststuen, eventuelt ved pauser på skift.
  13. Vær opmærksom på medarbejdere, der udviser tegn på forkølelses-og influenzalignende symptomer, og få dem sygemeldt. Respektér sygemeldinger fra medarbejdere med samme symptomer.

Kontakt os

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.