; ;
Gemt

Årsdag og nyt navn til forening for incoming-rejsebureauer

Torsdag den 3. maj var der generalforsamling og årsmøde i foreningen af Danske Leisure- og Erhvervsturisme Incoming-bureauer. På generalforsamlingen blev der truffet beslutning om navneskifte til Danish Association for Conferences & Incoming – D.A.C.I.

Nyhed

Danish Association for Conferences & Incoming – D.A.C.I.

For et år siden samlede incoming-rejsebureauerne sig i en brancheforening. På foreningens generalforsamling den 3. maj på Børsen blev gjort status på foreningens arbejde, og lejligheden blev benyttet til at foretage et navneskifte, der illustrerer branchens internationale afsæt. Fra i dag hedder brancheforeningen Danish Association for Conferences & Incoming – D.A.C.I.


På mødet var der genvalg til bestyrelsen, som består af Bent Hadler, Hadler DMC Scandinavia, Peder Andersen, DIS Congress Service, og Lene Gaard, DMC Denmark.

Danske incoming-rejsebureauer udgør en væsentligt del af dansk turisme. Formanden for bestyrelsen, Bent Hadler fra Hadler DMC Scandinavia, gjorde status over foreningens virke i sit første år: ”Det har været et travlt og spændende første år, hvor foreningen har arbejdet med et væld af vigtige emner for branchen. Vi har evnet at tale med en stærk stemme i.f.t. det politiske niveau og har arbejdet med en række centrale problemstillinger vedrørende rammebetingelser, Guider og bustransport. Endelig har persondataforordningen fyldt meget, ligesom foreningen glæder sig til for første gang, at deltage på årets Folkemøde på Bornholm.

Danish Association for Conferences & Incoming – D.A.C.I. sekretariatsbetjenes i Dansk Erhverv, der i forvejen er anker for ca. 100 brancheforeninger i og udenfor turismen. D.A.C.I.s medlemmer arbejder dagligt tæt sammen med fly- og busselskaber, hoteller, konferencevirksomheder, restauranter og oplevelsesindustrien.

Kontakt

Turisme, oplevelse & kultur

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør
Medarbejderprofil