; ;
Gemt

Covid-19: Anbefalinger om at begrænse trængslen i detailhandlen

08. september 2020

Sundhedsmyndighederne har på et ekstraordinært møde mandag d. 7. september 2020 udsendt en række tiltag og anbefalinger for at begrænse smitten i visse kommuner i Københavnsområdet og i Odense Kommune.

(Opdateret d. 15/9-20)


Ud fra en samlet vurdering af smittesituationen iværksætter sundhedsmyndighederne nu en række anbefalinger om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb. 

Der er tale om anbefalinger målrettet både butiksejere og borgere, som ikke forudsætter lovgivning, men Sundhedsmyndighederne gør opmærksom på, at der påhviler den enkelte erhvervsdrivende et stort ansvar for at sikre overholdelsen.

Anbefalingerne indeholder en række elementer, blandt andet:

  • Indkøb bør kun foretages af ét familiemedlem ad gangen
  • Butiksejerne bør sikre, at der ikke opstår trængsel i butikken ved at begrænse antallet af kunder, der har adgang til butikken på en gang. Afhængig af butiksstørrelsen kan dette sikres på forskellig vis, bl.a. ved, at alle butikker tydeligt skilter med antallet af kunder, der kan være i butikken. Store butikker kan fx have opsyn ved indgangen, der sikrer dette.
  • Sikre høj hygiejnisk standard af butiksområdet ved hyppig rengøring og afspritning.
  • Sikre nem og synlig adgang til håndsprit ved indgangen til butiksområdet, og i supermarkeder og andre større butikker, centrale steder i butikken, og at spritdispensere til stadighed er fyldt op.

Derudover minder vi om, at de lovkrav til erhvervsdrivende, som har rådighed over lokaler hvortil offentligheden har adgang, der har eksisteret siden foråret 2020, stadig er gældende. Reglerne omfatter blandt andet begrænsninger på, hvor mange mennesker der må befinde sig i ens lokaler samt krav om opsætning af Sundhedsstyrelsens plakater og håndsprit til kunder og besøgende. Lovkravene findes i bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covis-19 (opdateres løbende).

Læs bekendtgørelsen her: Bekendtgørelse nr. 1213 af 17/08/2020.

Udover Odense Kommune drejer det sig i Københavnsområdet om nedenstående kommuner, hvor der på det seneste er set forhøjet smitte med COVID-19 og kommuner, der har så tæt en tilknytning til disse kommuner, at de omfattes af de ekstraordinære midlertidige tiltag, foreløbigt til 1. oktober 2020, for at sikre en effektiv smitteinddæmning:

Albertslund Kommune • Ballerup Kommune • Brøndby Kommune • Dragør Kommune • Frederiksberg Kommune • Gentofte Kommune • Gladsaxe Kommune • Glostrup Kommune • Herlev Kommune • Hvidovre Kommune • Høje-Taastrup Kommune • Ishøj Kommune • Københavns Kommune • Lyngby-Tårbæk Kommune • Rødovre Kommune • Tårnby Kommune • Vallensbæk Kommune

Sundhedsmyndighederne har derudover udsendt nye tiltag målrettet natteliv og restaurationsbranchen i hovedstadsområdet. Læs mere her: NYE tiltag til udbrudshåndtering målrettet natteliv og restaurationsbranchen i hovedstadsområdet.

Kontakt

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel
Medarbejderprofil
Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer