Gemt
Presse og Nyheder

Brug af kontanter og kort under corona-pandemien

07. april 2020

Butikkerne er gode til at tage forholdsregler, for at undgå at COVID-19 spreder sig. Der er indført afstandskrav, afskærmning og krav om tilgængelig håndsprit. Flere butikker har også udtrykt ønske om at kunne sige nej tak til kontanter for at udgå smittespredning, men Erhvervsministeriet har afvist ønsket.

Dansk Erhverv er løbende i kontakt med relevante myndigheder om nye tiltag og har forelagt spørgsmålet om, hvorvidt butikkerne kan sige nej tak til kontanter, mens coronakrisen står på, samt ønsket mulighed for, at kontaktløse betalinger med kort i højere grad kan ske helt uden berøring af terminalerne.

Erhvervsministeriet har oplyst, at de har undersøgt, hvorvidt der vil være en sundhedsmæssig gevinst ved at reducere antallet af kontanter. Vurderingen fra sundhedsmyndighederne er, at en effekt vil være minimal. Ministeriet går derfor ikke videre med tiltag for at reducere kontanter i forbindelse med coronakrisen.

Forpligtet til at modtage kontanter
Butikkerne er derfor fortsat forpligtede til at modtage kontanter. Hvis en butik alligevel afviser at tage imod kontanter, vil det være ulovligt, og kan føre til en indskærpelse og et påbud fra Forbrugerombudsmanden om at tage imod kontanter.

Vi håber, at Forbrugerombudsmanden i denne tid vil have forståelse for, at der laves forskellige løsninger til at begrænse anvendelsen af kontanter – fx færre kasser, hvor man kan betale med kontanter.

Grænsen for kontaktløs betaling med pinkode er fortsat 350 kroner
Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) har drøftet muligheden for at hæve grænsen for kontaktløs betaling uden pinkode, og EBA har opfordret til, at man alle steder hæver grænsen for pinkode til 50 Euro.

Der er imidlertid ikke en plan om at hæve grænsen over 50 Euro, da EBA mener, at det primært er i Skandinavien, vi har det behov. Grænsen er derfor fortsat 350 kr. i Danmark og bliver ikke sat op. Der vil også fortsat være et krav om, at kunden regelmæssigt indtaster pin, selvom transaktionen er under 350 kr., når et vist antal transaktioner eller samlet beløb er nået.

Læs mere om kontantpligten her: Forbrugerombudsmanden.dk - Kontantreglen

Kontakt os

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.