Gemt
Presse og Nyheder

Brugere og ansatte i persontransporten skal bruge mundbind eller visir

21. august 2020

En ny bekendtgørelse, der træder i kraft lørdag den 22. august, påbyder brugere af og ansatte i transport med tog, bus, taxi og færge, at bruge mundbind eller visir.

 

Mundbind eller visir skal også bruges under ophold på stationer, stoppesteder og terminaler og uberettiget undladelse heraf kan medføre bortvisning.

Virksomheder og selskaber m.m., der forestår transportydelserne, påbydes samtidig at justere rejse- og ordens­regler, så krav om brug af mundbind eller visir fremgår sammen med muligheden for bortvisning af rejsende, der uberettiget undlader brug heraf.

Samme virksomheder og selskaber m.m. påbydes også at skilte med eller på anden vis at informere om kravet og at håndhæve det, som rejse- og ordens­reglerne normalt håndhæves.

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder også ansatte i transport med tog, bus, taxi og færge, når de befinder sig i transportmidlet eller på station, stoppested eller terminal. Der er kun undtagelser herfra, hvis ansatte opholder sig i et aflukket rum, hvortil kun ansatte har adgang, eller hvis behovet for udsyn i en konkret færdselssituation tilsiger det.

Bekendtgørelsen har naturligvis også betydning for arbejdsgivere, hvis ansatte benyt­ter tog, bus, taxi og færge som et led i deres arbejde, eftersom de ansatte, som andre rejsende, også skal bruge mundbind eller visir. Det er arbejdsgiveren, der i disse situationer skal stille mundbind eller visir til rådighed for ansatte.

Læs mere her: Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv transport m.v.

Kontakt os

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.