; ;
Gemt

Danmarks Miljøportal sætter fokus på klimatilpasning og cirkulær økonomi

19. maj 2020

Danmarks Miljøportal har i maj 2020 præsenteret en ny strategi, der har til formål at styrke den grønne omstilling gennem konkrete initiativer. Et af målene er, at Miljøportalens data og muligheder skal styrke indsatsen for klimatilpasningen og den cirkulære økonomi.

Miljøportalen leverer nu årligt data til mere end én million brugere og er opbygget som en velfungerende samarbejdsorganisation og effektiv cloud-infrastruktur. Miljødata er velkonsoliderede og bruges til store og små beslutninger hos mange myndigheder såvel som private virksomheder.

Danmarks Miljøportal har haft ansvaret for at indsamle kommuner, regioner og staters miljødata og gøre dem let tilgængelige, og data kan bruges af private virksomheder. Portalens nye strategi skal styrke samarbejdet omkring klimatilpasning og cirkulær økonomi. Den nye strategi opstiller tre konkrete målsætninger, der lyder som følgende:

  1. Danmarks Miljøportal skal understøtte klimatilpasning og cirkulær økonomi.
  2. Nye services og lettere brug af data gennem ny teknologi.
  3. Nye partnerskaber for at skabe værdi af data.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside: Danmarks Miljøportal sætter nye mål med fokus på klimatilpasning og cirkulær økonomi.

Find Danmarks Miljøportals strategidokument her: Data om miljøet i Danmark.