; ;
Gemt

Dansk Erhverv og EKF lancerer fælles eksportklinik for smv’ere

Dansk Erhverv og EKF lancerer en ny fælles facilitet, hvor danske smv'ere kan trække os i samme mødelokale og få den hjælp og de svar, som de har brug for. Dette skal samle rådgivningskapaciteten.

Nyhed

DANSK ERHVERV | INTERNATIONAL HANDEL - 16. MAJ 2019

Af Michael Bremerskov Jensen, Chefkonsulent Dansk Erhverv

For danske smv'ere med stramme budgetter og begrænsede personaleressourcer er det enormt vigtigt, at vejen ud på et eksportmarked bliver så effektiv og omkostningslet som overhovedet mulig.

Rådgivning om bl.a. handelsbarrierer, finansieringsmuligheder, betalingsvilkår, toldpræferencer eller valg af lokale samarbejdspartnere i udlandet skal typisk indhentes hos flere forskellige aktører i dag, før man som dansk smv'er kan komme ordentlig i gang med eksport.

For at samle mere rådgivningskapacitet et enkelt sted lancerer Dansk Erhverv og EKF derfor en ny fælles facilitet, hvor danske smv'ere kan trække på os begge i samme mødelokale og forhåbentlig få den hjælp og de svar, som de har brug for.

360 graders rådgivning
Vores fælles ambition er, at danske virksomheder med planer om eksport kan komme meget tæt på få en 360 graders rådgivning fra et enkelt sted. Denne ambition næres også af, at Dansk Erhverv har indgået et samarbejde med det store tyske udlandshandelskammer AHK, som råder over 140 kontor i 90 lande og over 2000 medarbejdere.

Gennem dette samarbejde kan danske virksomheder få den samme rådgivning om specifikke forhold på de enkelte eksportmarkeder til de helt samme takster som tyske virksomheder og endda på engelsk.

1. møde er 3. juni i København
De første møder i Dansk Erhvervs og EKFs nye "eksportklinik" begynder den 3. juni i København hos Dansk Erhverv. Hvis man har lyst til at høre mere, kan man kontakte Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, international handel, Dansk Erhverv.

Kontakt

EU og International

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for international handel
Medarbejderprofil