; ;
Gemt

Danske forbrugere vælger i stigende grad de udenlandske e-handelsgiganter fra

19. januar 2021

Under coronakrisen er e-handlen generelt buldret frem, men mange forbrugere har alligevel undladt at handle hos de udenlandske giganter som Amazon og WishE-handelsdirektør, Niels Ralund, glæder sig over udviklingen, men opfordrer til fortsat fokus på fair konkurrencevilkår.  

Hent hele E-handelsanalysen nederst på siden.

De store udenlandske netbutikker har alle – med undtagelse af tyske Zalando – tabt terræn blandt de danske forbrugere i løbet af det 2020, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. 

 

Det er ikke ny tendens, at forbrugerne vælger de udenlandske e-handelsgiganter fra, men det er ganske bemærkelsesværdigt, at udviklingen fortsatte i 2020, hvor e-handlen ellers eksploderede i mange brancher, vurderer Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.  

Vi kan ikke med sikkerhed sige, om forbruget er flyttet over i mindre udenlandske netbutikker, eller om forbrugerne har valgt at handle i danske netbutikker. Vores vurdering er dog, at det sidste i høj grad er tilfældet, da vi har set en voldsom fremgang i store dele af den danske e-handelsbranche. Det er positivt, da øget forbrug i de danske netbutikker er med til at sikre arbejdspladser og penge i fælleskassen.”  

Samfundssind og klap på skulderen 
Generelt er der under krisen kommet mere fokus på, at det betyder noget, hvor man handler. Andelen af forbrugere, der mener, at det har betydning, at udenlandske netbutikker oplyser, at de har arbejdspladser og betaler afgifter i Danmark, er steget. Det samme gælder andelen af forbrugere, der ikke vil handle i en udenlandsk netbutik, uanset hvor meget de kan spare.  

Ifølge Niels Ralund er udviklingen positiv og et udtryk for, at forbrugerne gerne vil udvise samfundssind ved at støtte dansk erhvervsliv, der i øjeblikket har brug for al den støtte, forbrugerne kan give.  

De fleste forbrugere er klar over, at krisen er hård ved mange danske virksomheder, og derfor tænker flere sig nok om en ekstra gang, hvis de både kan finde varen i dansk butik og en udenlandsk butik.” 

Udviklingen er dog i høj grad også et udtryk for, at de danske netbutikker virkelig gør det godt, slår Niels Ralund fast. 

”Det er i den grad et stort anerkendende klap på skulderen til de danske netbutikker, som virkelig har knoklet for at få flere forbrugere til at komme ”hjem” igen - både under coronakrisen, men også tidligere. 

Ifølge analysen vil forbrugerne i 2021 i fortsætte med at handle mere i danske netbutikker. 

Stadig arbejde at gøre
De udenlandske giganter har i mange år snuppet en stor del af e-handelsforbruget, og derfor er det positivt, at flere forbrugere nu vælger de danske virksomheder til. Den positive udvikling betyder dog ikke, at vi nu kan læne os tilbage, pointerer Niels Ralund 

Der er stadig masser af arbejde for. Netbutikkerne skal fortsætte med at udvikle løsninger og give kunderne gode oplevelser, og vi og politikerne skal sikre, at virksomhederne har de bedste forhold, så vi sikrer en fair konkurrence. Hvis vi ikke gør det, er jeg sikker på, at Amazon og co. står klar til at tage imod forbrugerne med åbne arme.”    

Log ind for at hente E-handelsanalysen

Kontakt

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør
Medarbejderprofil
Erhvervspolitik & Analyse

Simon Bjerremann

Chefkonsulent