Gemt

Danske virksomheder trues af cyberkriminelle

Hver syvende af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har været udsat for ét eller flere cyberangreb inden for de seneste 12 måneder. Selvom det også i år er gået udover mange virksomheder, er antallet af succesfulde angreb faldet siden 2017.

Nyhed

34. Danske virksomheder trues af cyberkriminelle

pdf

Download

Analyse nr. 34 | 2019 - juni

Nye teknologier og øget digitalisering går hånd i hånd med en stigende trussel fra cyberkriminelle, der via udspekulerede cyberangreb, som fx phishing, CEO-fraud eller ransomware, ønsker at angribe virksomheder, myndigheder og borgere i Danmark.

En undersøgelse lavet i april 2019 blandt 883 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder viser, at ca. hver syvende medlemsvirksomhed har været udsat for ét eller flere cyberangreb i løbet af de seneste 12 måneder.

Når en virksomhed bliver udsat for et cyberangreb, kan det få store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Dels koster det penge og tid at lukke sikkerhedshullet og rette op på de skader, som angrebet har resulteret i. Derudover kan cyberangrebet medføre, at driften forstyrres med tabt omsætning til følge. Endelig kan det lykkes kriminelle at få penge ud af virksomheden, enten i form af digital afpresning eller tricktyverier.

Kontakt os

Politik og Analyse

Jakob Kæstel Madsen

Senioranalytiker
Rådgivning & Videnservice

Janus Sandsgaard

Digitaliseringspolitisk fagchef
Medarbejderprofil