; ;
Gemt

Datatilsynet lancerer podcast om GDPR

Datatilsynet lancerer en ny podcast, der skal give danske virksomheder overblik over reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Nyhed

Dansk Erhverv | E-handel - 9. oktober 2019

Podcasten beskæftiger sig overordnet med, hvad personoplysninger er, hvordan man må behandle dem, hvornår et samtykke er gyldigt og hvad man skal tænke over, hvis man gerne vil bruge cloudløsninger.

Tanken bag projektet er, at podcastmediet skal øge tilgængeligheden af Datatilsynets vejledninger og hjælpetekster og være en hjælp til dem, der får mere ud af at høre en mundtlig forklaring, mens man er på farten. Datatilsynet oplyser, at podcasten ikke er tænkt som en udtømmende forklaring af reglerne, men snarere en indflyvning til de enkelte emner.

I hver afsnit varetager forskellige medarbejdere fra Datatilsynet værtsrollen og fortæller om, hvad der er relevant for små og mellemstore virksomheder. Podcasten får i alt 15 episoder og de første fem afsnit er allerede tilgængelige via Datatilsynets hjemmeside.

Læs og hør mere om podcasten her.