; ;
Gemt

Der er job til ledige over 60 år

Det lyder ofte i debatten, at det er svært for dem over 60 at få et nyt job, hvis de bliver ledige. Kigger man på de nyeste tal, er historien dog en ganske anden, siger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.

Nyhed

Analyse, 21. oktober 2019

Aldersgruppen 60+ har gennem en årrække været den hurtigst voksende på arbejdsmarkedet. Alligevel lyder det igen og igen, at mister man sit job og er lidt oppe i årene, så er det op ad bakke at komme i sving igen.

”Vi har set på tallene, og vi må sige, at langt flere i aldersgruppen 60 til 64 finder job inden for 12 måneder fra 1. ledighedsdag. Det er en kombination af mange faktorer, der gør, at det nu er sådan. Reformer har naturligvis også gjort deres,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Peter Halkjær tilføjer, at det er vigtigt, at man holder mulighederne åbne.

”Man skal ikke give op, hvis man står uden job som for eksempel 62-årig. I stedet for at fokusere på de begrænsninger, der måtte være, skal man fokusere på mulighederne. Selvom enkelte måske er af den opfattelse, at alder er diskvalificerede i forhold til et job, så er det langt fra en udbredt opfattelse og derfor er man langt fra udelukket fra arbejdsmarkedet, selv om det fremgår af dåbsattesten, at man er født i 1950érne,” siger Peter Halkjær.

 

Ledige seniorer finder job

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil