Det var ulovligt at offentliggøre billede af kunder på Instagram

En virksomhed, der udbød bryllupsarrangementer, lagde et billede af et brudepar på Instagram. Virksomheden havde ikke sikret sig et lovligt grundlag i GDPR for at offentliggøre billedet, og offentliggørelsen var derfor ulovlig.

En virksomhed, der udbød bryllupsarrangementer på et slot med egen kirke, tog et billede af et brudepar og lagde det på virksomhedens Instagramprofil. Virksomheden havde forinden indhentet brudeparrets mundtlige accept af det.

Brudgommen klagede til Datatilsynet over, at billedet af ham og hans hustru blev brugt på virksomhedens Instagramprofil. Gommen nægtede, at der var givet et samtykke til offentliggørelse. Han oplyste, at det var taget på privat grund i et meget personligt og privat øjeblik, da de kom ud af kirken.

Da virksomheden ikke kunne dokumentere, at der var givet et samtykke, der var gyldigt efter databeskyttelsesforordningen, lagde Datatilsynet til grund, at der ikke var givet samtykke.

Datatilsynet vurderede herefter, om billedet kunne offentliggøres efter interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 2 litra f.

Datatilsynet afvejede virksomhedens interesse i at kunne offentliggøre et billede fra et arrangement på slottet over for brudeparrets interesse i ikke at blive eksponeret på internettet. Datatilsynet kom frem til, at brudeparret ikke kunne forvente, at billedet blev eksponeret på internettet i en kommerciel sammenhæng, hvor offentliggørelse indebærer videregivelse af personoplysninger til en bred kreds af personer. Billedet kunne derfor ikke lovligt offentliggøres efter interesseafvejningsreglen.

Læs Datatilsynets resume af afgørelsen

Datatilsynets praksis
Billeder af genkendelige personer vil normalt være personoplysninger. Offentliggørelse af et billede af en person på internettet er behandling af personoplysninger, og det forudsætter bl.a., at du har et retsgrundlag i databeskyttelsesforordningen for at gøre det. Et retsgrundlag kan være et samtykke eller interesseafvejningsreglen.

Tidligere krævede Datatilsynet altid samtykke som grundlag for en offentliggørelse af portrætbilleder. Datatilsynets praksis blev ændret og lempet i 2019.

Nu vil du i nogle tilfælde også kunne offentliggøre portrætbilleder efter interesseafvejningsreglen.  Det kan være en fordel for dig, hvis det er vanskeligt at indhente samtykke.

Når du skal vurdere, om du kan offentliggøre et billede på baggrund af en interesseafvejning, skal du bl.a. se på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed.

I den konkret sag faldt en afvejning af de to parters interesser ud til fordel for kunden, så interesseafvejningsreglen ikke kunne bruges som behandlingsgrundlag. Det rigtige behandlingsgrundlag havde her været samtykke. Der stilles dog strenge krav til et samtykke. Bl.a. skal det samtidig med indhentelsen oplyses, at samtykket altid kan trækkes tilbage. Det er en betingelse for samtykkets gyldighed. Et samtykke bør foreligge på skrift, for hvis personen på billedet nægter at have givet samtykke, har du et problem.

Læs Datatilsynets guide

Lyt til Datatilsynets podcast om brug af billeder på internettet