; ;
Gemt

Er der nye regler for brug af billeder til markedsføring?

Mange medlemmer spørger om, hvordan de skal håndtere fotografier af medarbejdere og kunder i forbindelse med udarbejdelsen af markedsføringsmateriale. Få svarene her.

Nyhed

DANSK ERHVERV | ERHVERVSJURA - 18. SEPTEMBER 2018

Af Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef. 

Billeder af personer er omfattet af GDPR
Offentliggørelse af billeder på internettet anses normalt for en behandling af personoplysninger. Et billede med identificerbare personer er derfor oplysninger om disse personer.

Man skal derfor leve op til de databeskyttelsesretlige regler, når man offentliggør billeder på internettet. Det vil komme an på en konkret vurdering, om et billede lovligt kan offentliggøres eller ej. Det er i første omgang den, der lægger billedet op (den dataansvarlige), der skal overveje, om offentliggørelsen af billedet er lovlig.

Når det skal vurderes, om offentliggørelsen af et billede med børn og unge er lovlig, skal man tænke på, at børn skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger. Vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede, vil desuden variere alt efter, om der er tale om et situationsbillede eller et portrætbillede.

Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet. Det kan f. eks være gæster til en koncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i Zoologisk have.

Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Det kan f. eks være et skolefoto eller et klassebillede.

Hvornår er der krav om samtykke?
Situationsbilleder kan normalt offentliggøres uden, at dem på billedet har givet lov til det. Om et situationsbillede kan offentliggøres uden samtykke kommer bl.a. an på karakteren af billedet, og i hvilken sammenhæng billedet indgår. Det er afgørende, at dem der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f. eks i forbindelse med markedsføring. I denne forbindelse skal personen på billedets alder også inddrages.

Nogle situationsbilleder kan normalt aldrig offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed. 
  • Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v.
  • Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende. 

Det kræver omvendt normalt samtykke at offentliggøre portrætbilleder. Det er begrundet i, at nogle mennesker kan føle ubehag ved at have sådanne billeder offentliggjort, eventuelt sammen med oplysninger om navn eller lignende. Derfor skal du altid have lov af den eller de personer, der er på billedet, hvis du ønsker at offentliggøre det.

Hvis en skole for eksempel ønsker at offentliggøre klassebilleder af eleverne på en hjemmeside, må det kun ske, hvis skolen indhenter udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt af eleverne.

Hvis den, der fremgår af billedet er utilfreds med offentliggørelsen, har denne ret til at gøre indsigelse. Den registrerede skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør det umiddelbart fjernes af den dataansvarlige.

Det er lovligt at indgå en kontrakt om et billede
På grund af indsigelsesretten, samt retten til at trække samtykket tilbage er mange virksomheder nervøse for, hvorvidt de er forpligtede til at trække markedsføringsmateriale tilbage, hvis den pågældende person, der indgår i materialet, ikke ønsker at optræde i kataloget el. lign. længere. I disse situationer er det vigtigt, at virksomheden – forinden materialet bliver trykt- sikrer sig personens underskrift i en aftale om, at billedet må bruges i en given sammenhæng. Det er vigtigt, at udforme aftalen så konkret som muligt. Eksempelvis kunne man skrive, at billedet indgår i de næste tre kataloger, der bliver udsendt til samtlige danske husstande indenfor en to årig periode, og at dette ikke udløser et vederlag til personen.

Har man indgået sådan en kontrakt/aftale ”overruler” dette personens ret til at trække samtykket tilbage, for selvfølgelig skal det være muligt at indgå bindende aftaler.

Kontakt

Handel

Sven Petersen

Erhvervsjuridisk fagchef
Medarbejderprofil