Gemt
Presse og Nyheder

Finanslov: Afgiftsstigninger på plastik, emballage og tobak

Afgifter på bæreposer, engangsservice og tobak er en central del af dette års finanslovsaftale og der er lagt op til at afgifter på plast og engangsservice allerede træder i kraft 1. januar 2020. Det betyder en ikrafttrædelse uden overgangsordning. For PVC-plast gælder det for 2021.

Nyhed

Dansk Erhverv | Handel

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet kunne mandag aften præsentere en finanslov med en række afgiftsstigninger. En del af disse træder i kraft uden overgangsordning, hvilket betyder en administrativ byrde for virksomhederne. Med Finansloven har regeringen også besluttet at forhøje afgifterne på tobak over to omgange således, at en pakke cigaretter stiger til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere til ca. 60 kr. fra 1. januar 2022.

Tredobling af afgifter på bæreposer allerede fra 2020
Med finansloven tredobles afgifterne på bæreposer og engangsservice i forhold til gældende niveau med en flad afgift, der ikke differentierer og friholder genanvendt plast. Forbruget af bæreposer er allerede på vej ned, som følge af mere bevidste forbrugere og er alene faldet med 20 pct. i 2018-2019. Det kan forventes, at forbruget vil falde 50 pct., når Dansk Erhverv i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet igangsætter den planlagte oplysningskampagne til forbrugerne om unødvendigt poseforbrug.

Afgiften kommer derfor ikke til at bidrage væsentligt til, at antallet af poser falder, da der allerede er en omstilling i gang. Plastafgiften kommer heller ikke til at mindske klimabelastningen i særlig grad, fordi afgiften er flad og hverken styrker genanvendelse i den cirkulær økonomi eller fører til at reducere det store antal forskellige plasttyper, der hæmmer genanvendelsen.

Finansloven fremmer ikke cirkulær økonomi
Finansloven styrker ikke Danmarks indsats for at omstille til cirkulær økonomi trods det, at netop genanvendelse af bl.a. tekstiler og emballage kan nedbringe vores CO2-belastning væsentligt. De nuværende midler til cirkulær omstilling er for ubetydelige til at få en reel klimaeffekt.

Med kraftigt stigende danske plastafgifter, som kun har en lille betydning for miljøet og klimaet, og det faktum, at EU de næste år gør cirkulær økonomi til omdrejningspunkt for den kommende ”green deal-strategi”, medfører, at Danmark sakker bagud og mister både klimagevinster og oplagte erhvervsmuligheder i form af udvikling af eksportklar genanvendelsesteknologi.

Bionedbrydelig plast forringer genanvendelsen
Finanslovens aftaleparter er enige om, at det skal undersøges om emballageafgiften på engangsservice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelse af bionedbrydeligt materiale. Dette er miljømæssigt helt uforståeligt, da bionedbrydeligt plast forringer genanvendelsen. Ved indførelse af bionedbrydeligt plast introduceres en ekstra plasttype, der ikke kan genanvendes sammen med andre plasttyper.

Den bionedbrydelige plast, der er på det danske marked, er ikke nedbrydelig i den danske natur og budskaber om ’bionedbrydelig’ påtrykt produkter, kan få forbrugere til at smide plast i naturen. Det er særligt uforståeligt, at aftaleparterne kan foreslå at fremme bionedbrydelig plast set i lyset af, at Miljø- og Fødevareministeriet heller ikke anbefaler øget brug af bionedbrydeligt plast og at EU’s kommende forbud mod engangsplast også omfatter forbud mod brug af bionedbrydelig plast.

EU-regler kan gøre dansk særafgift overflødig i 2024
Danmark kan blive nødt til at fjerne plastikafgiften, når EU-producentansvar for emballager (også af plastik) træder i kraft ved udgangen af 2024. Derudover arbejder EU på at indføre en generel plastikafgift i hele EU – med det formål at fremme cirkulær økonomi ved en afgift, der er undtaget genbrug og genanvendelse af plastik. Fjerner man ikke danske særregler vil det medføre en skadelig dobbeltafgift for danske virksomheder.

Afgiften på engangsplastik bør tage højde for, at EU-engangsplastikdirektiv både indfører forbud mod en række engangsplastikprodukter fra 2021 og producentansvar på en række andre engangsplastikprodukter. Det giver ingen mening at indføre en dansk plastikafgift på engangsplastik, når EU er på vej med regulering.

Dansk Erhverv anbefaler Regeringen ikke at indføre de nye danske plastafgifter forud for EU’s initiativer på plast- og emballageområdet for at sikre, at en dansk tilgang understøtter det indre marked.

Styrket indsats mod rygning og afgifter på tobak
Med Finansloven har regeringen besluttet at forhøje afgifterne på tobak over to omgange således, at en pakke cigaretter stiger til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere til ca. 60 kr. fra 1. januar 2022.

Derudover vil afgiften på cigarer, cerutter, cigarillos samt skrå, snus og anden røgfri tobak forhøjes med ca. 14 kr. fra 1. april 2020 og yderligere ca. 5 kr. fra 1. januar 2022. Endelig hæves afgiften på væsker til e-cigaretter med 2 kr. pr. ml, så 10 ml væske til e-cigaretter vil koste ca. 50 kr. fra 1. juli 2022.

Dansk Erhverv finder det centralt at prisstigningen på tobak bliver fulgt op af supplerende tiltag for at reducere rygning blandt unge – herunder navnlig et udstillingsforbud for tobak - samt at effekten af prisstigningen følges og evalueres af myndighederne. Evalueringen af effekten bør tage højde for prisen i vores nabolande, og ikke medføre markant øget grænsehandel, som udledt i bl.a. den skatteøkonomiske analyse ”Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien”.

Dansk Erhverv finder det positivt, at Sikkerhedsstyrelsen får tilført 5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til en markant øget kontrolindsats af ulovligt salg af tobak både i fysiske butikker og via internetbutikker. Derudover er det positivt, at Sikkerhedsstyrelsen fremover også vil kunne kontrollere for ulovligt salg af bl.a. alkohol, tyggetobak og e-cigaretter til mindreårige.

Ingen afgiftsstigninger på grænsehandelsvarer
I finanslovens tilblivelse var der rygter om, at aftalen ville indeholde afgiftsstigninger på typiske grænsehandelsvarer som øl, vin, spiritus og slik. Dansk Erhverv er tilfredse med at dette ikke er blevet en del af den endelige aftale.

Af finanslovsaftalen fremgår det, at aftalepartierne er blevet enige om at indeksere en række afgifter for perioden 2020 til 2025 med forhøjelse hver tredje år, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. Afgifterne på råstofmaterialer, og tinglysning indekseres 1. marts 2020 og 1. januar 2023, mens afgifter på bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage indekseres 1. januar 2021 og 1. januar 2024.

Kontakt os

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.