; ;
Gemt

Find vej i kompensationsjunglen – guide primært henvendt til udvalgsvarebutikker

16. februar 2021

Alle brancher kan med fordel læse med og opnå forståelse af kompensationsordningerne gældende fra den 9. december 2020.

Vi får rigtig mange henvendelser fra medlemsvirksomheder, som har svært ved at finde vej gennem de forskellige kompensationsordninger. Mange virksomheder er bekymrede og usikre på, hvad det betyder, hvis de har omsætning under deres tvangslukning. Det er bestemt heller ikke lige til at læse ud af Virksomhedsguiden eller Virk.dk. Derfor har vi forsøgt at give en guide gennem de typiske spørgsmål, som vores erhvervsjurister får i forbindelse med den nationale nedlukning fra den 9. december 2020. Guidens eksempler tager afsæt i tvangslukningen af udvalgsvarehandlen henholdsvis den 17. december 2020 (storcentre mv.) og ”strøgbutikker” den 25. december 2020. Andre brancher, der har en anden dato for deres tvangslukning, som f.eks. den 21. december 2020 for visse liberale serviceerhverv, kan godt læse med og blot indtænke “egen” tvangslukningsdato, når der står den 17./25. december 2020.

National nedlukning den 9. december 2020 (også kaldet delvis nedlukning)
Den 9. december 2020 blev der indført restriktioner for først 38 kommuner, som sidenhen blev udvidet til at gælde for hele landet. Denne nationale nedlukning førte til genindførelse af de tidligere midlertidige generelle kompensationsordninger for faste omkostninger og faste omkostninger Light samt for selvstændige. Alle virksomheder (grossistvirksomheder, liberale erhverv, detailhandlen mv.) er berettiget til kompensation, hvis de har (eller forventer at have) en omsætningsnedgang på min. 30% fra den 9. december 2020 frem til den 28. februar 2021 i forhold til referenceperioden (1. december 2019 - 28. februar 2020). Fortsætter nedlukningen efter den 28. februar 2021, forventes kompensationsperioden tilsvarende forlænget.

Virksomheder, der er blevet tvangslukket, har mulighed for i stedet at starte deres kompensationsperioden og ansøge om kompensation fra datoen for deres tvangslukning (i denne guide datoerne for udvalgsvarebutikkernes tvangslukning henholdsvis den 17. eller 25. december 2020).

Nedenfor gennemgås de forskellige muligheder for kompensation for 1) faste omkostninger, 2) faste omkostninger Light samt 3) selvstændige, da der for hver ordning er forskellige forhold, der gør sig gældende.

1. Faste omkostninger (med revisorpåtegning)
Når en virksomhed er tvangslukket og ingen omsætning har under hele tvangslukningsperioden, har den mulighed for at få 100% i kompensation for dens faste omkostninger.

Har virksomheden derimod omsætning i form af netsalg via en hjemmeside, Facebook, Instagram eller lignede, flytter virksomheden sig over på trappemodellen. Trappemodellen giver virksomheden op til 90% i kompensation og udløser 10% mere i kompensation end virksomhedens omsætningsnedgang. En omsætningsnedgang på f.eks. 75% vil således udløse 85% i kompensation.

Det der umiddelbart taler for at vælge datoen for tvangslukningen frem for den 9. december 2020 er, at virksomheden ikke behøver at tage sit markant forbedrede julesalg (i forhold til sidste år) med. Omvendt kan det med et nogenlunde tilsvarende niveau for omsætning i december 2020 i forhold til december 2019 være en fordel i stedet at modtage kompensation for den længere periode (startende den 9.december 2020, idet perioden frem til tvangslukningen den 19. december/25. december 2020 også vil blive kompenseret).

Referenceperioden er 1. december 2019 – 28. februar 2020 for alle situationer.

På Virk.dk foretages en beregning for den gennemsnitlige omsætningstab pr. dag i procent, og det er denne procentsats, der skal være minimum 30% og som herefter vil udløse 10% mere end omsætningsnedgangen og svare til virksomhedens kompensationsprocent. For den nærmere beregning henvises til vedlagte eksempel i særskilt bilag.

Periode

Tvangslukket 17/12 el. 25/12

Omsætning under tvangslukning

Kompensationsperiode

Krav til omsætnings-nedgang

Kompensation

Kommentar

9/12-28/2

Nej

-

9/12-28/2

30%

40%-90%

Trappemodellen

9/12-28/2

Ja

Ja

9/12-28/2

30%*

40%-90%

Trappemodellen

9/12-28/2

Ja

Nej

9/12-28/12

30% (9/12-24/12)

100% (25/12-28/2)

40%-90%

100%

Trappemodellen (9/12-24/12)

100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2)

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Nej

17/12 el. 25/12-28/2

100%

100%

100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2)

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Ja

17/12 el. 25/12-28/2

30%

40%-90%

Trappemodellen

*De 30% er et gennemsnit over hele perioden, hvor der i dette eksempel er en omsætningsnedgangen på 100% i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2), der således godt have været en omsætningsfremgang i perioden 9/12-24/12 (perioden inden tvangslukningen).

 

EU-statsstøtteregler
I forbindelse med kompensation efter faste omkostninger skal virksomheden vælge hvilken EU-statsstøtteordning, den ønsker kompensation udbetalt gennem. Se nærmere nederst.

2. Faste omkostninger Light (stedbundne faste omkostninger)
Kompensation for stedbundne faste omkostninger Light opererer kun med to kompensationssatser, nemlig 50% i kompensation, når virksomheden har omsætning (f.eks. ansøger om kompensation fra perioden inden tvangslukningen, eller hvis virksomheden har omsætning i tvangslukningsperioden), og 100% når virksomheden er tvangslukket og ingen omsætning har.

Den særlige model for enheder
Den særlige model for flere enheder under et CVR-nummer skal tillige ansøges gennem Light-ordningen. Her kan virksomheder, der har flere enheder (P-numre), og hvor en del af enhederne er tvangslukkede, men ikke alle (min. én skal fortsat have omsætning f.eks. via en webshop) ansøge om kompensation for de tvangslukkede enheder. Der kan efter denne ordning maksimalt udbetales 100.000 kr. pr. P-enhed pr. måned.

Referenceperioden er 1. december 2019 – 28. februar 2020 for alle situationer.

Periode

Tvangslukket 17/12 el. 25/12

Omsætning under tvangslukning

Kompensationsperiode

Krav til omsætnings-nedgang

Kompensation

Kommentar

9/12-28/2

Nej

-           

9/12-28/2

30%

50%

Dog max 50.000 kr./måned

9/12-28/2

Ja

Ja

9/12-28/2

30%

50%

Dog max 50.000 kr./måned

9/12-28/2

Ja

Nej

9/12-24/12

30% (9/12-24/12) 100% (25/12-28/2)

50%

100%

Dog max 50.000 kr./måned (9/12-24/12) 100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2), dog max 100.000 kr./måned

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Nej

17/12 el. 25/12-28/2

100%

100%

100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2), dog max 100.000 kr./måned

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Ja

17/12 el. 25/12-28/2

30%

50%

Dog max 50.000 kr./måned

 

EU-statsstøtteregler
Kompensation gennem Light-ordningen gives efter ”De minimis-forordningen”. Virksomheden skal således ikke foretage et valg i forhold til hvilken statsstøtteordning, den ønsker at ansøge under.

”De minimis-forordningen” giver mulighed for at tildele en virksomhed (omfatter hele koncernen) statsstøtte på en værdi op til 200.000 euro (ca. 1,5 mio. kroner) over en periode på tre løbende regnskabsår.

Det betyder, at virksomheden (koncernen) ikke må have modtaget mere end 1,5 mio. kroner i støtte under “De minimis-forordningen" i de sidste tre år. Perioden regnes bagud fra indeværende regnskabsår. 

3. Selvstændige (kompensation for tabt omsætning)
Selvstændige kan, ligesom ved kompensation for faste omkostninger, frit vælge, om de vil ansøge fra den nationale nedlukning den 9. december 2020 eller først ansøge fra deres virksomheds tvangslukningsdato. Ordningen for selvstændige giver dog ikke mulighed for, at den selvstændige søger fra tvangslukningstidspunktet samtidig med, at der er omsætning i virksomheden. Fortsætter virksomheden med at have omsætning under tvangslukningen, kan den selvstændige kun benytte sig af den 9. december 2020, som startdato for deres kompensationsperiode.

På Virk.dk foretages en beregning for den gennemsnitlige omsætningstab pr. dag i procent, og det er denne procentsats, der skal være minimum 30%.

Kompensationsniveauet for selvstændige er med den politiske aftale af 9. februar 2021 blevet ændret til henholdsvis 30.000 kr. pr. måned for selvstændige uden ansatte og 33.000 kr. pr. måned for selvstændige med højest 25 ansatte med tilbagevirkende kraft til den 9. december 2020. Det er endnu ikke muligt at ansøge om det forhøjede beløb, hvorfor der i skemaet nedenfor står 23.000 kr. Det skal også bemærkes, at der er en begrænsning i, at den selvstændige ikke må tage det forhøjede beløb ud til sig selv under kompensationsperioden.

Referenceperioden er 1. december 2019 – 28. februar 2020 for alle situationer.

Periode

Tvangslukket 17/12 el. 25/12

Omsætning under tvangslukning

Kompensationsperiode

Krav til omsætnings-nedgang

Kompensation

Kommentar

9/12-28/2

Nej

-           

9/12-28/2

30%

90%

Dog max 23.000* kr./måned

9/12-28/2

Ja

Ja

9/12-28/2

30%

90%

Dog max 23.000* kr./måned

9/12-28/2

Ja

Nej

9/12-28/2

30% (9/12-24/12)

 

100% (25/12-28/2)

90%

 

100%

 

 

Dog max 23.000* kr./måned (9/12-24/12)

100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2), dog max 23.000* kr./måned

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Nej

17/12 el. 25/12-28/2

100%

100%

100% kompensation i tvangslukningsperioden (17/12 el. 25/12-28/2), dog max 23.000* kr./måned

17/12 el. 25/12-28/2

Ja

Ja

9/12-28/12

30%

90%

Dog max 23.000* kr./måned

*Det vil fremgå af Virksomhedsguiden og Virk.dk, når det er muligt ansøge og genansøge om det forhøjede beløb.


EU-statsstøtteregler for kompensation af faste omkostninger
Virksomhederne vil blive bedt om at vælge hvilken EU-statsstøtteordning, den ønsker at ansøge kompensation efter. Begrundelsen for at virksomhederne bliver stillet over for at skulle vælge mellem statsstøtteordninger grunder i, at jo større et loft ordningen har, jo flere begrænsninger er der i statsstøtteordningen.

Der er mulighed for at få udbetalt kompensation efter to forskellige EU-statsstøtteordninger alt efter virksomhedens størrelse og økonomi. Virksomhederne bør vælge den støtteordning, som er mest fordelagtig for virksomheden.

Vurderer virksomheden, at det er ”plads” nok i TF 3.1, anbefales det at ansøge gennem denne ordning. Hvis det vurderes, at de 1,8 mio. euro ikke er en tilstrækkelig ramme, kan TF 3.12 benyttes, men denne ordning giver kun mening at anvende, hvis virksomheden aktuelt har underskud (negativt nettoresultat i kompensationsperioden). Krisebestemmelsen er den ordning med højest loft og kan kun anvendes, hvis virksomheden ingen omsætning har under tvangslukningen og den har den ulempe, at evt. underskud i 2019 vil blive modregnet.

1. Temporary Framework (TF)
TF 3.1
Midlertidigt tilskud for virksomheder (med lavt loft)

  • Samlet 1,8 mio. euro (ca. 13,5 mio. kr.) frem til 31. december 2021
  • Alle virksomheder kan anvende denne ordning
  • Ordningen går på tværs af alle statslige ordninger (f.eks. dele af lønkompensation, selvstændigordning og arrangørordning)
  • Der sker ikke modregning af underskud i tidligere år


TF 3.12
Midlertidigt tilskud for virksomheder med højt loft (med underskud i kompensationsperioden)

  • mio euro (ca. 75 mio. kr.) fem til 31. december 2021
  • Alle virksomheder kan anvende denne ordning, men TF 3.12 er kun hensigtsmæssig, hvis virksomheden har underskud i kompensationsperioden, hvilket konkret betyder flere udgifter end indtægter, hvorfor virksomheden har “underskud”
  • For virksomheder med mindre end 50 ansatte: Kan der opnås kompensation for op til 90% af udækkede faste omkostninger efter trappemodellen, så hvis underskuddet er begrænset, vil kompensationen tilsvarende blive reduceret
  • For virksomheder med mere end 50 ansatte: Kan der opnås kompensation for op til 70% af udækkede faste omkostninger efter trappemodellen, så hvis underskuddet er begrænset, vil kompensationen tilsvarende blive reduceret
  • Ordningen går ikke på tværs af andre statslige ordninger
  • Der sker ikke modregning af underskud i tidligere år


Krisebestemmelsen

  • Krisebestemmelserne giver mulighed for at kompensere ved tvangslukning (og ingen omsætning) og forsamlingsforbud, hvor Danmark selv har fastsat et loft på 30 mio. kroner pr. måned. Hvis en virksomhed har omsætning, skal FT-ordningerne og trappemodellen i stedet anvendes. Det er dog muligt at ansøge efter krisebestemmelsen fra tvangslukningsdatoen og til 28. februar og så efterfølgende (såfremt restriktionerne forlænges) fra 1. marts efter TF og så samtidig have omsætning.
  • Modregning af underskud i 2019 (såfremt virksomheden har underskud, kan det være relevant at overveje, om det i stedet vil være mere fordelagtigt at ansøge gennem TF-ordningerne og dermed også have mulighed for omsætning jf. trappemodellen)

Bilag til tekst om kompensation, eks. på beregning af komp. af faste omk. under TF 3.1, 11-02-2021 (1)

xlsx

Download

Kontakt

Handel

Marianne Eltong Gade

Politisk konsulent, sekretariatschef
Medarbejderprofil