Gemt
Presse og Nyheder

Fire måneders udsættelse af nye energimærker

08. juli 2020

I lyset af Covid-19 har EU-kommissionen besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af de nye energimærker med fire måneder – til den 1. marts 2021.

De nye energimærker for vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køle-fryseskabe og skærme træder i kraft den 1. marts 2021, hvilket er fire måneder senere end den oprindelige plan.

Udsættelsen er et resultat af en dialog mellem en sammenslutning af producenter (APPLiA Europe) og EU-kommissionen, og det sker i lyset af Covid-19 for at hindre, at helt nye funktionelle hvidevarer måtte kasseres som følge af praktiske udfordringer med at ommærke produkter på lagre.

Læs mere i APPLiA’s pressemeddelelse: COVID-19 – European Commission sets exceptional measures for implementation of the new Energy Labelling.

Forhandlerne skal fra den 1. marts 2021 sikre, at det ændrede energimærke vises klart og synligt, når produkterne udbydes til salg i butikker og på nettet, og at modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser fremgår af reklamer for produktet.

Leverandørerne skal i fire måneder forud for, at produkterne skal bære det nye energimærke (dvs. modeller der bringes i omsætning mellem 1. november 2020 og 1. marts 2021), levere både det gamle og det nye energimærke. For modeller, der bringes i omsætning før den 1. november 2020, skal leverandøren levere det nye energimærke på anmodning fra forhandleren, medmindre en række betingelser gør sig gældende.

Læs mere om energimærkning på Energistyrelsens hjemmeside: EPREL-databasen.

Kontakt os

Handel

Jakob Lamm Zeuthen

Miljøpolitisk chef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.