Gemt
Presse og Nyheder

Nu gælder hvidvaskloven også for gallerier

Fra den 10. januar 2020 omfattes en række gallerier og kunsthandlere- og formidlere af hvidvasklovens regler. Hvidvasklovens formål er at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Nyhed

Hvornår er du omfattet af hvidvaskloven?

Som virksomhed eller person er du omfattet af hvidvaskloven, når du opbevarer, handler og formidler handel med kunstgenstande, hvor værdien af transaktionen eller en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.  

Kunstgenstande omfatter blandt andet malerier, originale litografier, skulpturer med videre. Du kan se en liste over de omfattede kunstgenstande og en definition af, hvad der udgør forbundne transaktioner i   Erhvervsstyrelsens Quick-guide.

Nedenfor kan du få et overblik over hvidvasklovens centrale regler og forpligtelser.

Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har brug for nærmere vejledning om hvidvasklovens regler.

Hvis du er omfattet af hvidvaskloven – hvad skal du overordnet set gøre?

Hvis du er omfattet af hvidvasklovens regler, skal du overholde en række forpligtelser i hvidvaskloven.Blandt andet skal du foretage en overordnet skriftlig risikovurdering af din virksomhed. Dernæst skal du med udgangspunkt i risikovurderingen udarbejde skriftlige politikker, procedurer og kontroller, der beskriver, hvordan og hvad din virksomhed gør for at leve op til lovkravene.

Risikovurdering af din virksomhed
Som led i at forhindre at din virksomhed bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering skal du foretage en skriftlig risikovurdering af din virksomhed.

Som led i risikovurderingen skal du navnlig forholde dig til følgende forhold:

Virksomhedens forretningsmodel, herunder:

  • Kundetyper (fx privat, virksomhed, indenlandsk, udenlandsk)
  • Produkter, tjenester og transaktioner
  • Leveringskanaler (fx hvor får du dine forskellige varer fra?)
  • Lande og geografiske områder, hvor der drives forretning

Nationale og internationale risikovurderinger mv. Du finder de mest centrale risikovurderinger på Finanstilsynets hjemmeside.

Identificering, vurdering og nærmere forståelse af virksomhedens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terror.

Du kan læse mere herom i hvidvasklovens § 7.
I bilag 2 og 3 til Hvidvaskloven findes mere info om de forskellige typer af risikofaktorer.

Skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller i din virksomhed
På baggrund af risikovurderingen af din virksomhed (se ovenfor) skal du udarbejde en skriftlig beskrivelse af de interne politikker, forretningsgange og kontroller, der skal sikre, at du som led i din virksomhed ikke medvirker til hvidvask eller terrorfinansiering.

I den forbindelse skal du bl.a. forholde dig til:

  • Risikostyring
  • Kundekendskabsprocedurer
  • Undersøgelses-, noterings- og underretningspligt
  • Opbevaring af oplysninger
  • Screening af medarbejdere
  • Intern kontrol

Du skal også have forretningsgange til at afgøre, om du handler med en såkaldt ”politisk eksponeret person”. Bemærk, at du også skal undersøge, om kundens reelle ejer(e), nærtstående eller nære samarbejdspartnere er politisk eksponerede personer.

Hvis du har mere end 5 ansatte i din virksomhed, skal der oprettes en whistleblowerordning i virksomheden. Ordningen skal være særlig, uafhængig og selvstændig. Du kan læse mere om kravene i hvidvasklovens § 35.

Hvis du er omfattet af hvidvaskloven – hvilke andre specifikke forpligtelser har du?

Ud over de overordnede forpligtelser er der også en række specifikke forpligtelser, som du skal iagttage over for dine kunder eller myndighederne.

Kundekendskabsprocedurer
Når du etablerer et kundeforhold til en kunde, skal du foretage en såkaldt kundekendskabsprocedure. Det vil være tilfældet både, når du køber og sælger kunstgenstande, der er omfattet af hvidvaskloven. Kundekendskabsproceduren skal omfatte indhentning og kontrol af identitetsoplysninger på kunder. Oplysningernes rigtighed skal kontrolleres på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.

Er din kunde en privatperson, skal du notere navn og CPR-nummer. Hvis kunden ikke har et dansk CPR-nummer, skal du bede om fødselsdato. Tag en kopi af billedlegitimation, fx et pas eller kørekort.  

Er din kunde en virksomhed, skal du bede om identitetsoplysninger på virksomheden, dvs. navn og CVR-nummer. Derudover skal du indhente og kontrollere identitetsoplysninger på virksomhedens reelle ejere. Det kan f.eks. ske ved at indhente oplysninger om navn og cpr.nr. eller lign. og kontrollere disse oplysninger. Du skal desuden tage rimelige skridt til klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur. Det kan være en vanskelig opgave, men et godt sted at starte kan være at få styr på, hvilke virksomheder der fx ejer den virksomhed, som du handler med.

Hvis din kunde er en udenlandsk virksomhed, skal du indhente et CVR-lignende registreringsnummer og kontrollere oplysningerne. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside findes en liste over udenlandske registreringsmyndigheder og virksomhedsregistre.

Hvis din kunde er en person, der handler på vegne af andre, skal du gøre to ting. Du skal indhente navn og CPR-nummer på personen og kontrollere identitetsoplysninger, fx via pas, køre- eller sundhedskort. Dernæst skal du indhente og kontrollere identitetsoplysninger på den reelle køber, fx en privatperson eller en virksomhed. Det er også en god ide at få en kopi af den fuldmagt vedkommende har på at foretage handler for andre.

Du kan læse mere om kravene hertil i hvidvasklovens § 11.

Som et led i at indhente kundeoplysninger, skal du også tjekke om kunden eller kundens reelle ejer(e), nærtstående eller nære samarbejdspartnere er en ”politisk eksponeret person”. En politisk eksponeret person (PEP) er en person, der bestrider et eller flere højtstående offentlige erhverv, fx ministre, departementschefer, folketingsmedlemmer mv. Ofte er vedkommende klar over egen eller næres status, hvorfor der kan spørges til dette. For danske PEP’er kan du benytte Finanstilsynets PEP-liste. For udenlandske PEP’er er der flere online databaser og søgninger på nettet er også en fin metode.

Du kan læse mere om kravene hertil i hvidvasklovens §§ 8 og 18.

Undersøgelses-, noterings- og underretningspligt
Har du mistanke om - eller rimelig grund til at formode - at en kunde har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal du undersøge kunden for at afgøre, om din mistanke kan afkræftes.

Det betyder blandt andet, at du skal undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanlige aktiviteter, når du ikke er overbevist om, at transaktioner tjener er lovligt formål.

Du skal altid notere resultaterne af en undersøgelse, og du skal opbevare notatet i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør.

Du har underretningspligt, hvis du får viden om, mistanke (der ikke kan afkræftes) eller rimelig grund til at formode, at en transaktion eller aktivitet har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Underretningen skal ske straks til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) på www.hvidvask.dk.

Underretningspligten gælder både overfor eksisterende kunder og henvendelser fra mulige kunder.

Du kan læse mere herom i hvidvasklovens §§ 25 og 26.

Opbevaringspligt
Du har pligt til at opbevare en række af de oplysninger, som du indhenter i forlængelse af hvidvasklovens regler. Det drejer sig om følgende oplysninger:

  • Oplysninger om udførte kundekendskabsprocedurer. Alle oplysninger skal dokumenteres. Kopi af din foreviste legitimation (f.eks. pas eller kørekort)
  • Undersøgelsesresultater (efter undersøgelsespligten – se ovenfor)

Du skal opbevare disse oplysninger i mindst 5 år efter ophøret af kundeforholdet. Herefter skal personoplysninger, som f.eks. navne, cpr.-numre mv., slettes.  

Du kan læse mere herom i hvidvasklovens § 30.

Kom godt i gang med hvidvaskloven

Her er et par tip til, hvordan du kommer godt i gang, nu hvor du har læst om forpligtelserne i hvidvaskloven ovenfor.

  • Er din virksomhed omfattet af hvidvaskloven?
  • Har du udarbejdet og nedskrevet en risikovurdering af din virksomhed?
  • Har du udarbejdet, nedskrevet og implementeret en kundekendskabsprocedure som alle medarbejdere i din virksomhed benytter?
  • Har du en procedure for, hvordan alle i din virksomhed indhenter, opbevarer og kontrollerer kundedokumentation?
  • Har du en procedure for, hvilke kundeforhold, der kræver nærmere undersøgelse, og i hvilke tilfælde du skal indsende en underretning til Hvidvasksekretariatet?
  • Har du en procedure for check af, om kunden er en såkaldt politisk eksponeret person (PEP)
  • Har du en plan for, hvordan du løbende sikrer og kontrollerer at din virksomhed overholder hvidvaskloven? 

Hvad kan du sige til dine kunder, når du beder om legitimation?

Kunsthandlere, gallerier og auktionshuse i hele Europa er pr. 10. januar 2020 omfattet af hvidvasklovgivningen. I Danmark gælder dette køb og salg af kunstgenstande for 50.000 kr. eller derover. Reglerne er indført på EU-niveau for at forhindre, at kunstbranchen bliver misbrugt til at bidrage til hvidvask eller terrorfinansiering.

Det betyder helt konkret, at kunsthandlere, gallerier og auktionshuse i hele Europa er forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på deres kunder, som led i de kundekendskabsprocedurer, der foretages efter hvidvaskloven. 

Engelsk version
Dating from January 10 2020, art dealers, galleries and auction houses throughout Europe are subject to the anti-money laundering legislation. In Denmark, this applies both to the purchase and sale of art objects for DKK 50,000 or more. The rules have been introduced at EU level to prevent the art industry from being used in connection to money laundering or terrorist financing.

This means that art dealers, galleries and auction houses throughout Europe are required to obtain proof of their customers’ identity as part of their know-your-customer procedures conducted under the anti-money laundering legislation.

Kontantbetalinger

Som hovedregel må erhvervsdrivende ikke modtage kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover. Det gælder dog ikke for personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens regler. Disse personer og virksomheder må således gerne modtage kontante betalinger på 50.000 kr. og derover. Det skyldes, at de er underlagt hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer mv. En kundes ønske om at betale kontant kan dog efter omstændighederne give anledning til, at det skal undersøges nærmere, hvad baggrunden for ønsket om kontant betaling er.

Kontakt os

Oplevelse & Velfærd

Christian Lund Hansen

Juridisk konsulent, advokatfuldmægtig
Oplevelse & Velfærd

Kirstine Tolstrup Nielsen

Politisk konsulent

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.