; ;
Gemt

Hjælp Skattestyrelsen med at gøre it-løsninger og momsvejledning til dig bedre

21. januar 2021

Hvis du sælger varer til private i andre EU-lande, eller overvejer at gøre det, vil Skattestyrelsen meget gerne have din hjælp til gøre it-løsninger og vejledning bedre for dig og andre virksomheder.

Den 1. juli 2021 træder der nye regler om moms ved salg til private i kraft på tværs af EU. De nye regler følges af en ny momsordning, der skal gøre det nemmere for virksomheder at betale den rigtige moms.
Derfor skal virksomheder, der sælger til andre EU-lande, registreres samt indberette og betale moms i alle de EU-lande, de sælger til.

I forbindelse med de nye regler kommer en ny frivillig ordning, der skal gøre det nemmere at følge reglerne. Du kan læse mere om de nye regler og den nye ordning Moms One Stop Shop.

Skattestyrelsen har brug for din hjælp
Skattestyrelsen forbereder en kommunikationsindsats over for potentielle brugere af ordningen, og nu leder styrelsen efter virksomheder, som gerne vil være en del af et testpanel.
Panelet inddrages løbende til forskellige test af fx tekster, videoer og digitale løsninger i perioden frem til den 1. juli 2021. Brugertestene vil foregå som fx spørgeskemaundersøgelse og telefoninterview. Det er ikke bindende at tilmelde sig, og man kan altid sige nej tak til at deltage i en brugertest. Alle de indsamlede oplysninger bliver slettet, når analysen er afsluttet.

Sådan deltager du
Du skal bruge 8-10 minutter på at besvare dette første spørgeskema, der handler om salg af varer til private i EU og Moms One Stop Shop-ordningen. Du behøver ikke vide noget om ordningerne, for at deltage.
Klik her for at åbne spørgeskemaet 

Kontakt

Digital Handel

Henrik Theil

Chefkonsulent