; ;
Gemt

Hvor finder jeg svar på mine spørgsmål?

02. april 2020

Dansk Erhverv modtager i øjeblikket mange spørgsmål fra medlemmer om kompensationsordninger og konkrete forhold i hjælpepakkerne. Vi offentliggør løbende svarene i vores nyhedsbreve og på vores hjemmeside, men der er fortsat en del spørgsmål, som myndighederne skal forholde sig til, og som vi endnu ikke har fået svar på.

Mange spørgsmål om hjælpepakker
Dansk Erhverv har modtaget en lang række spørgsmål fra vores medlemmer om kompensationsordningerne og hjælpepakkerne, og det er vi taknemmelige for. Spørgsmålene er afgørende i vores arbejde med at afgrænse medlemmernes problemstillinger, og vi har løbende indsendt dem til de ansvarlige myndigheder.
Mange virksomheder er forståeligt frustreret over ikke at kunne få svar på spørgsmål, der kan være afgørende for, om virksomheder kan overleve gennem krisen.

Dansk Erhverv gør alt, hvad der er muligt, for at få svar hos de relevante myndigheder, og vi offentliggør løbende de svar, vi får. Men udfordringen er, at de bekendtgørelser, der skal udmønte de politiske aftaler om hjælpepakkerne endnu ikke alle er færdige.

De politiske aftaler, der nu er ved at blive lavet konkrete bekendtgørelser om, kan læses her:

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige.

Midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter.

Faktaark om kompensationsordningerne.

Reglerne for lønkompensation er nu klar
Folketinget har tirsdag den 24. marts 2020 vedtaget loven om midlertidig lønkompensation til lønmodtagere på private virksomheder. Læs mere og hent vejledningen her:

Loven om lønkompensation er nu vedtaget.

Virksomhedsguiden.dk
Dansk Erhverv anbefaler, at du orienterer dig på Virksomhedensguiden.dk. Den drives af Erhvervsstyrelsen, opdateres løbende og her er svar på en lang række spørgsmål om kompensationsordningerne m.m. Det er også her, man finder ansøgningskemaerne til at søge støtte.

Virksomhedsguiden - coronavirus og din virksomhed.

Spørgsmål til ansættelsesret
Hvis du har spørgsmål til håndteringen af coronavirus i forhold til medarbejdere og ansættelsesretlige anliggender, har Dansk Erhvervs lavet en liste med en række af de oftest stillede spørgsmål. Her kan du også finde webinar om personaleforhold og hvis du har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Dansk Erhvervs Hotline på telefon 3374 6400.

Læs mere her: Spørgsmål og svar.

Kontakt

Transport

Christoffer Greenfort

Chefkonsulent