; ;
Gemt

Indsigt: Velfærd under pres

Vi står som samfund over for store udfordringer, der i de kommende år vil presse vores velstand og velfærd. Blandt andet ser vi ind i, at vores velfærdssamfund kommer under et betydeligt demografisk pres. Færre skal forsørge flere.

Nyhed

VELFÆRD UNDER PRES

Færre skal forsørge flere

Dansk Erhverv ønsker at bidrage til samfundsdebatten om, hvordan vi vender de store udfordringer til muligheder.

I den kommende tid vil vi komme med konstruktive forslag til, hvordan den offentlige og private sektor kan samarbejde bedre, hvordan klimaomstilling, innovation og sund økonomi skal gå hånd i hånd, og hvordan digitalisering kan trække en sådan udvikling, hvis vi prioriterer at styrke rammerne.

Som baggrund for debatten har vi analyseret fire – i vores optik – væsentlige samfundsudfordringer, som Danmark står over for.

Recession i kølvandet på corona. En ny verdensorden. Klimakrise. Velfærd under pres grundet demografiske forskydninger.

I indsigten Velfærd under pres beskriver vi den demografiske udfordring, og hvordan den sætter vores velfærd under pres.

Først beskriver vi, hvordan levetiden er steget, og hvordan demografien kan forventes at ændre sig i de kommende år. Dernæst beskriver vi, hvordan den ændrede aldersmæssige sammensætning af befolkningen vil påvirke de offentlige finanser og dermed finansieringen af velfærdssamfundet.

Vi konkluderer blandt andet

  • at der i 2030 vil være 160.000 flere danskere end i dag, der er 80 år eller ældre. Samtidig vil antallet af danskere i alderen 18-64 år være godt 7.000 lavere. I 2040 vil forskellen være endnu større. I dag er der ca. 11 personer i arbejdsstyrken pr. dansker over 79 år. I 2040 vil der kun være 6.

  • at den demografiske udfordring er særligt udfordrende for et land som Danmark, fordi vi har et velfærdssystem, som i høj grad afhænger af skatteindtægter fra beskæftigede. Den ændrede befolkningssammensætning koster derfor knap 30 mia. kr. i 2030.

  • at den demografiske udfordring medvirker til, at der i en årrække vil være underskud på den strukturelle saldo – underskuddet forventes at blive så stort, at vi kommer til at bryde Budgetlovens regler om det maksimalt tilladte underskud. Budgetloven brydes i perioden 2032-2054. 

Indsigt: Velfærd under pres

pdf

Download

FAKTA FRA INDSIGTEN

Færre skal forsørge flere
I 2030 vil der være 160.000 flere danskere end i dag, der er 80 år eller ældre. Samtidig vil antallet af danskere i alderen 18-64 år være godt 7.000 lavere. I 2040 vil forskellen være endnu større.

I dag er der ca. 11 personer i arbejdsstyrken pr. dansker over 79 år. I 2040 vil der kun være 6.

Figuren nedenfor viser den samlede udvikling i antallet af hhv. 80+-årige og 18-64-årige danskere hvert år sammenlignet med år 2020.

I Dansk Erhverv har vi fremtidens velfærdssamfund på dagsordenen. Herunder kan du læse mere om, hvorfor vi har som mål, at Danmark skal være verdens bedste land til offentlig-privat samarbejde. 

 

Verdens bedste til offentlig-privat samarbejde

Demografiske udfordringer lægger pres på vores samfund og velfærd, som vi kender det. Det er nu, vi skal skabe nye offentlig-private samarbejder. Det er nu, vi skal sikre velfærd og sammenhængskraft.

Brug handlekraften, Danmark

Vi skal ikke erobre hele verden. Men vi skal handle nu, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og sammenhængskraft. Her kan du se og læse og mere om vores nye kampagne.

Kontakt

Sundhed, velfærd & oplevelse

Mette Feifer

Vicedirektør
Medarbejderprofil