; ;
Gemt

Industriproduktion fornuftigt fra land i 4. kvartal

Vi har netop fået tal for udviklingen i industriproduktionen frem til og med oktober i år. Fredagens tal viser, at industriproduktionen steg med 1,0 pct. fra september til oktober, når der tages højde for prisudvikling og normale sæsonudsving. S

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 7. december 2018

Stigningen i oktober kommer efter et mindre fald i september. Overordnet set virker det ud fra fredagens tal til, at industriproduktion er kommet fornuftigt fra start i årets sidste kvartal. Når vi zoomer lidt ud, så er industriproduktionen steget med 1,3 pct. i perioden august-oktober sammenlignet med de foregående tre måneder.

Industriproduktionen har været jævnt stigende igennem 2018, efter at have ligget ret stille gennem 2017. I de 3 seneste måneder har industriproduktionen ligget omkring 4,5 pct. højere end i samme periode sidste år. At produktionen er steget hen over det seneste år er selvfølgelig positivt, men også forventeligt set i lyset af det globale økonomiske opsving – herunder særligt på vores vigtigste afsætningsmarkeder.

Industriproduktionen ses ofte holdt op imod udvikling i dansk eksport. Eksporten herhjemme skuffede i 1. halvår af 2018, men der er indikationer på en mere positiv udvikling i 2. halvår. Vi har i høj grad også brug for, at eksportmotoren kommer i omdrejninger, ellers kan vi komme til at se en dansk vækst i BNP på under 1 pct. i år.

Når vi kigger fremad så er der meget, som tyder på, at tempoet på den globale økonomi er på vej ned i gear. Det bliver derfor interessant at følge, hvordan det kommer til at ramme industriproduktionen og eksport herhjemme.