Gemt
Presse og Nyheder

Lån Dansk Erhvervs eksperter på Folkemødet 2020

Når Folkemødet 2020 til juni afvikles for 10. gang, vil Dansk Erhverv igen være tilstede med et stærkt hold af eksperter. De er alle klar til at tage del i debatterne og samtalerne – og jeres event.

13. februar 2020

Dansk Erhverv stiller med et stærkt hold af fageksperter på Folkemødet 2020. Du kan gratis låne en af eksperterne til jeres arrangement. 

På denne side finder du en oversigt over de Dansk Erhverv-eksperter, som deltager på Folkemødet 2020. Når du via oversigten klikker på en af vores medarbejdere, kan du læse nærmere om de emner, de hver især er klar til at debattere om.

Vil du låne en eller flere af Dansk Erhvervs eksperter? Tag endelig fat i dem direkte. 

Herudover opfordrer vi også til, at du tænker virksomhedsledere og fagpersoner ind i jeres debatter. Vi hjælper meget gerne med at finde frem til de helt rette blandt vores medlemsvirksomheder og brancheforeninger

Programmet i Dansk Erhvervs telt offentliggøres til marts
Dansk Erhverv er traditionen tro også på plads på Folkemødet med eget telt. I år er vi værter for i alt 18 debatter i teltet, der ligger placeret på stadeplads G7 ved Ydermolen, Allinge Havn.

På Folkemødet 2020 stiller vi i Dansk Erhverv-teltet blandt andet skarpt på offentlig-privat samarbejde og fremtidens velfærdssamfund, digitalisering og teknologi, klima og grøn omstilling, fremtidens arbejdsmarked, Danmark som handelsnation og iværksætteri.

Det samlede program offentliggøres medio marts. 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Christoffer Lehmann på tlf. 28965356 eller mail cleh@danskerhverv.dk

Kontakt os

Politik og Analyse

Christoffer Lehmann

Konsulent, Kampagne & Politik

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.