; ;
Gemt

Last call for indberetninger og indbetalinger

17. november 2020

Påmindelse om at indberette til kompetencefonde og betale fremsendte opkrævninger vedr. kompetencefonde, uddannelses- og samarbejdsfonde mv. Hvis I mangler at indberette og betale, kontakter vi jer.

Indberetninger til Kompetencefonde.dk
Det er nu tid til, at alle indberetninger for 1. halvår 2020 skal være gennemført og tastet. Indberetningerne skal indtastes hos de respektive administrative steder, hvor I har overenskomster med pligt til at indberette til DA/LO, uddannelses- og samarbejdsfonde samt kompetencefonde. I tilfældet af, at I mangler at få indberettet, vil vi i de kommende uger skrive eller ringe til jer. Virksomheder, som ikke indberetter, kan blive pålagt en bod for brud på overenskomsten. I er også meget velkommen til på forhånd at kontakte os, hvis I har spørgsmål til processen.

Vi kan oplyse på forhånd, at der ingen ændringer er i forhold til Covid-19 situationen. Det er stadig alle ansatte på overenskomsten, som skal tælles med i jeres indberetninger.

Indbetalinger til fonde i Pension Danmark
Påmindelse om at betale de fremsendte opkrævninger vedr. kompetencefonde, uddannelses- og samarbejdsfonde, elevfonde mv. I den kommende tid vil vi kontakte virksomheder, som ikke har betalt de fremsendte opkrævninger vedr. diverse fonde. Virksomheder, som ikke betaler kan blive pålagt en bod for brud på overenskomsten.

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Trine Mølhart Mønster

Uddannelseskonsulent